Hope and Faith

[Drazilla Dragoens]

Der var nu gået nogle dage siden Zill havde haft hendes møde med Clary omkring nogle folk der åbenbart havde klædt sig ud som Darklianske krigere, noget der egentlig kunne irritere hende voldsomt men der var jo ikke rigtigt noget at gøre ved det, for Clarys skyld håbede hun bare at disse personer var blevet dræbt. Måske var folk i landene virkelig ved at gøre oprør mod deres dronninger, i så fald måtte de jo stå noget mere samen.
Hun stod lige ud for porten og så solen stå op over Nirelia inden hun nærmest løb over stenene og forvandlede sig til den skræmmende sorte drage som hun egentlig var, eller ihvertfald så mange hende som skræmmende. Hun fløj over hendes land, for senere over grænsen og til sidst over Nirelia hvor hun landende i den store have omkring solnedgang. Dog forvandlede hun sig ikke tilbage til menneske men forblev drage som hun så roligt rundt bare for at se om hun kunne skræmme nogen, ikke for at dræbe eller skade men i alt sin enkelthen bare at skræmme vagter hun så.

[Clarisa Nemay]

Vagterne der var i den store have løftede end ikke deres spyd da Zill landede, de så roligt på hende trak sig langsomt tilbage mod slottet, ikke fordi de kendte hende, men Clary havde forbudt dem om at pege et spyd mod drager medmindre de virkede truende eller direkte angrab dem.

Clary sad oppe på sit værelse med en bog i sine hænder, langsomt lukkede hun bogen og gik hen til vinduet og så ud i den store have, mest fordi hun havde hørt vingeslag, hun så ned på Zill, lagde hovedet let på skrå, undrede sig lidt før hun langsomt så rundt i værelset, hun vendte sig nu langsomt om igen, væk fra vinduet for at gå tilbage til sin seng. hun sukkede let før hun satte sig ned tog bogen op igen og slog op på den side hun var igang med, mens hun læste tænkte hun på den drage der var ude i haven, var det Zill? hun havde hørt hun kunne blive til en drage, men ville hun gøre det for kun at besøge Clary? Nej det mente hun ikke. hun sukkede endnu engang før hun langsomt lagde sig ned med bogen og bladrede.

[Drazilla Dragoens]

Da det ikke virkede til at vagterne ville blive bange lagde hun sig bare ned med et bumb og så lidt rundt på de folk hun kunne se inden hun slog med halen ned mod jorden i et roligt tempo for hun kunne da vente længe på at Clarisa ville komme ud til hende, selvom tempoet blev hårdere og hurtigere jo mere utroligt hun ville blive i længden.
Selv lå hun lidt og overvejede hvad hun kunne smide imod slottet for at få mere opmærksomhed, måske en vagt? eller bare et træ? det var da egentlig lidt svære valg for der var egentlig ikke meget at vælge imellem, så indtil videre gjorde hun bare opmærksom på at hun var der ved at slå halen ned i jorden.

[Clarisa Nemay]

Clary lå bare på sengen, kunne høre de 'bump' der kom ude fra haven, hun sukkede før hun hurtigt rejste sig op og gik hen til vinduet igen åbnede det. "Hvad sker der, dernede?!" hendes stemme var høj og meget tydelig på at hun gerne ville have svar, hun løftede det ene øjenbryn og så på Dragen der bare lå og bankede i jorden med sin hale.

"Vi ved det ikke deres mejestæt, denne drage lanede bare og nu ligner det at hun er sur!" en vagt vendte ryggen til zill for at råbe tilbage til Clary.

Clary så bare på ham før hun rystede på hovedet og vendte sig om for at gå ind, men ikke for at blive derinde, men for at komme hurtigt ned i haven til Zill.

[Drazilla Dragoens]

Inderst inde smilede Zill for sig selv men uden på lignede hun bare en drage der troede den ejede det hele, hvilket faktisk morede hende for de gjorde hende jo intet så længe hun bare lå og lavede små bumb med halen som en kat der var ved at blive irriteret. Enten fordi hun ikke fik opmærksomhed eller at hun fik for meget, men for meget fik hun jo ikke ligefrem for hun elskede opmærksomhed og havde det meget svært ved at få nok af den. Det var også noget man kunne se hjemme på slottet for hun smilede altid når unge krigere og bare tjeneste folk så på hende med det der sultne blik, det morede hende for hun elskede at være i folks fantasier nu hvor de ikke længere kunne blive virkelige på grund af Damian.

[Clarisa Nemay]

Clary var hurtig med at lægge bogen på en hylden og begyndte at gå. hun var hurtig med at komme ned af de lange trapper og ud i haven, hun havde en rød kjole på der kun lige dækkede hendes knæ, men sad dog tæt ind til hendes krop. hun kom lige så stillende gående ud i den store have, så roligt på vagterne. "Tak drenge, i går lige lidt væk" hun sukkede let før hun langsomt gik tætter på Zill. "Er der noget i vejen?" hun vidste jo ikke det var Zill men derfor var hun stadig høflig, ikke alle drager var søde og rare som hendes veninde.

[Drazilla Dragoens]

Zill så bare roligt på Clarisa da hun kom ud i haven til hende. "Sid op deres højhed, der er brug for dem" sagde hun roligt selvom hendes stemme var dyb og forværret af hendes indre drage så det kunne både lyde som en kvinde og som en mand. Men uanset hvad forsøgte hun ihvertfald selv at skjule hvem hun i virkeligheden var for hun skulle jo have lokket Clarisa med sig også lidt derfor hun selv havde været høflig for det var noget som slet ikke ville ligne hende overhovedet. Halen lå dog stille for nu havde hun jo fået en hvis persons opmærksomhed.

[Clarisa Nemay]

Hun så roligt på Zill før hun så mod nogen vagter. hun så mod Zill igen. "hvor henne? mine vagter skal vide det" hun gik langsomt tætter på så hun kunne komme op på Zill, hvis hun vidste hvem det var ville hun nok ikke havde gjort dette, men nu var hun jo en 'drage' som sagde der var brug for hende, og uden at tænke sig om satte hun sig lige så stille op på Zill.

En af vagterne trådte hurtigt frem. "hvor skal de hen deres mejestæt" han virkede urolig for hende og gik blot hen til hende for at vide hvor de skulle hen og nu hvor hun sad oppe på Zill var det svært for ham at gribe hende hvis noget skulle gå galt.

[Drazilla Dragoens]

Zill lagde sig lidt bedre til rette så Clary kunne komme lettere op men hun svarede nu ikke på det med hvor de skulle hen og da vagten kom tættere på spyede hun hurtigt ild efter ham inden hun lettede med flere kraftige vingeslag og fløj ret hurtigt væk fra slottet. Hvis Clary skulle falde ned ville hun hurtigt dykke ned efter hende eller redde hende med halen for dronningen skulle jo ikke komme noget til, ikke når hun skulle bruge hende, men hun skulle bare væk fra slottet for her ville der være alt for mange der så på hende og hun hadede virkelig det slot af en eller anden grund men måske var det bare fordi hun var opvokset med at hun skulle føle sådan, ihvertfald siden hun mistede hjertet for inden ville hun ikke have haft noget imod med at besøge det.

[Clarisa Nemay]

hun fik sig noget af et chok da hun lettede med hende sådan uden videre, men chokket kom mest af alt da vagten fik spyet ild lige mod sig. hun skreg en gang før hun prøvede at holde fast i hende, hun var bange for at falde ned. hun så roligt ned mod slottet, kunne høre vagterne lidt endnu. "Få fat på den drage!" "Dronningen! Red dronningen!" sådan nogen råb kom nede fra slottet da de nu fløj væk derfra. hun så på hende "Hvad sker der?! hvorfor gjorde du det?" hvor er vi på vej hen!?" hun så ned og prøvede endnu mere at holde fast, men følte hun var ved at glide på hendes ryg, drager var jo bygget til at blive redet på som hun gjorde nu. hun svegede lidt til den ene side "Jeg falder!" hendes ord var høje og skingre da hun var bange for at falde ned, og bange for at hun ikke ville blive grabet, hvor skulle hun hen? skulle hun bare op i luften og kastes ned?

[Drazilla Dragoens]

Dragen virkede til at smile da der nærmest gik panik nede i haven med alle vagterne, dog var de alt for hurtigt væk til de kunne gøre noget ved det, nu kom det bare at dronningen ikke ville sidde stille hvilket bare fik hende til at rulle med øjnene. "Slap af deres højhed, sæt dem bag mine vinger og lig der nærmest ned så sker der intet" sagde hun roligt med den dybe stemme men kvindemennesket var da bare besværlig i forhold til de andre hun havde fløjet med før, de kunne i det mindste sidde stille. Hun var jo nærmest som en stor hest og hvis man red uden saddel skulle man sidde bestemt og havde lige vægt for ellers ville man falde og slå sig, men Zill ville nu gribe hende hvis det var eftersom hun jo ikke kunne bruge hende død, nu hvor hun havde fundet en som hun kunne hundse rundt med i forskel til Anno men lidt mere i stil med Cec for der havde hun også mere eller mindre magten selvom de havde deres kampe og sjove stunder, som et par søstre.

[Clarisa Nemay]

hun så roligt på hende og nikkede let før hun ryggede sig ned bag hendes vinger og lagde sig let ned, hvad kunne hun også gøre, hun var nærmest fanget oppe i luften. hun lukkede øjnene og gemte sit ansigt da vinden trykkede hende ned mod Zill's ryg. hun holdte dem fortsat lukkede og prøvede bare at tænke posetivt efter hvad der faktisk skete. "hvor er vi på vej hen? hvis du ikke siger det.. så hopper jeg" hun prøvede at se hvad hun sagde til det, fordi så vidste hun lidt om hvor stod i denne 'fælde' hun så roligt rundt, eller så meget som hun nu kunne på grund af vinden.

[Drazilla Dragoens]

Zill fløj mere roligt som de nåede grænsen men nu havde Clary da fået lov at se noget af hendes land oppe fra så hun egentlig kunne se hvor ret smuk det var, det var da selv et syn som Zill kunne nyde selvom hun nu foretrak hendes eget land. "De hopper da bare, for de er død inden de når jorden. Eller de kunne blive siddende og se hvad der vil ske for kan love intet ondt vil hænde dem" svarede hun bare roligt på Clarys mindre trussel for det var måske noget af en dum trussel at komme med for hun kunne godt finde på bare at lade hende falde hvis hun ikke skulle bruge hende til noget.

[Clarisa Nemay]

hun svarede hende ikke på det men blev liggende helt rolig på hendes ryg, hvad ville der ske? hvad mente hun. hun vendte blikket lidt rundt og kiggede ned af dragens ene side og så ned på jorden, de var ved grænsen, hvad skulle de? hvor var de på vej hen. hun så sig tilbage, måske lidt i håb om at hendes egen veninde var fulgt efter, men der var intet at se på den næsten så skyfrie himmel. hun sukkede før hun gemte ansigtet igen og så ned mod Zill's ryg. "Er der langt igen?" spurgte hun bare for at spørger om noget, noget hun måske ville svare på. hun tænkte lidt tilbage på noget tid siden da Hiro og hende havde snakket om ægteskab, ville han vide hvad der var sket? måske, måske ikke.

[Drazilla Dragoens]

Zill fløj i et roligt tempo så hun også selv kunne se ned på folk under dem som var begyndt at komme frem, de fleste af dem var nok darklianere der nu vågnede op og begyndte på deres dag mens andre nok bare var på vej i seng. Dog drejede hun pludselig skævt rundt og fløj i mod bjergene i stedet for Darklia for hun havde fået en ide som de lige skulle forbi kort inden hun skulle med hjem og underskrive papirene.. "ikke langt.. Vi skal bare tilbage til begyndelsen" sagde hun roligt og fløj en smule højere op bare fordi hun lige skulle over en lille højderyg og om i en lille ubeboet dal, hvor ruiner var at finde til tider på grund af det hele var vildt groet til af græs, buske, træer og vilde blomster men det lignede stadig der havde været en mindre by.