|
Post by berus on Feb 9, 2012 20:42:54 GMT 1
Han morede sig lidt over hun tog det så roligt hvis han havde gjort det samme med Okume ville hun havde drillede ham igen og sagde "der er mange tanker i mit hoved lige nu hvad laver min søster nu er det forkert at dræbe nogle som fanger andre og gør dem til slaver" og han holdte en kunstpause for at kunne over veje at han skulle sige det han tænkte på og besluttede sig for det og sagde "og hvis vi fik børn sammen ville de så have vinger og hvis de havde ville de så være fjer eller blade kan de gudindens tjener svarer på disse spørgsmål"
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 21:02:50 GMT 1
Hun var en ret rolig person, der skulle meget til at slå hende ud og meget til at gøre hende vred, ja det sidste var næsten aldrig sket. Hun lyttede tavst til ham, og selv da han holdt en mindre pause svarede hun ikke for hun kunne se at han havde mere at sige. Da han nævnte hvordan deres børn kunne se ud hvis to som dem fik børn sammen smilede hun blot blidt, enhver anden ville måske have rødmet eller set forundret ud men hun havde tit oplevet den slags tanker i jordboers hoveder. Da han omsider tav tog hun ordet og startede fra der hvor han var sluttet ”Jeg svarer med hvad jeg er blevet lært af min gudinde, jeg ved intet som gudinden ikke har lært mig, og alt hvad jeg ved er jeg blev skænket af hende. Deres søster har det fint, hun er i disse øjeblikke med en dæmon, af hvad jeg ved er han venlig overfor hende så du behøver ikke bekymre dig. Om det er forkert at fange og dræbe en person der gøre andre til slaver er ikke let at svare på, det er aldrig godt at være den første til at dræbe, prøv at snakke vedkommende til fornuft, være du den fornuftig frem for den voldelig og forsøg at hjælpe og frelse slavehandlerens sjæl i stedet for at miste din egen. Tænk på det sådan, dør han uden sin sjæl vil guderne straffe ham” hun holdt en mindre pause hvor hun så på ham, lukkede derefter øjnene og trak vejret dybt ind ”Medhensyn til dit sidste spørgsmål, aldrig er der blevet set sådan en krydsning som den du omtaler, jeg vil mene at barnet vil have vinger som dem jeg bære, eller slet ingen. Men gudinden kan sagtens træffe andre valg og vælge at skænke dem vinger dækket af blade” svarede hun.
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 21:23:54 GMT 1
"Hvad er hun" råbte han mens rejste sig op og tog sin lee op og satte den om på dens på plads på hans ryg og gik hen til sine andre våben og satte dem på deres pladser og så på hende og sagde "hvor er hun nu" han ville overhovedet ikke lade sin søster være alene med en dæmon især når den dæmon var en mand og sagde "det kunne være interessant at se hvad resultatet kunne blive at det forsøg" normalt ville han blive rød i hovedet af have sige det men han var mere koncentreret sig om at finde ud af hvor Okume var
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 21:32:03 GMT 1
Hun sukkede, burde have vidst hvordan han ville reagere men hun havde troede hendes svar havde sagt hvor lidt i fare hans søster var. ”Beruserukeru, sæt dig ned…” sagde hun lettere beordrende af to grunde, for det første opførte han sig dumt, for det andet var der højt at se helt op på ham. ”Din søster har det fint, dæmonen gør hende intet og hun er faktisk i stand til at klare sig selv hvis du ellers giver hende en chance” sagde hun bestemt men roligt. Hendes blik hvilede på ham idet han svarede på det andet og da han rødmede ”Muligvis, men jeg er her nu engang af en anden grund… så være nu venlig at sætte dig igen” sagde hun blidt og roligt.
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 21:47:46 GMT 1
Han så kort væk fra hende og sagde "du får hele skylden hvis hun kommer noget til og undskyld mig et øjeblik" han gik så stille og rolig om bag et træ så hun ikke kunne se ham og tog sin hjelm at og slog sit hoved et par gange ind i træet for at komme bare lidt ned kort efter tog han sin hjelm på og gik tilbage og satte sig ned på og lagde sin katana ved siden af ham så det ikke var i vejen og sagde "og hvad er det så"
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 21:53:07 GMT 1
Hun hævede det ene bryn, gav hende skylden? Det var da ikke en spor rar tanke men hun svarede ikke, så blot tavst på ham da han pludselig undskyldte sig og smuttede om på den anden side af træet. hun vidste hvad han lavede selvom hun ikke kunne se det, og endte med at ryste på hovedet af ham. Da han dukkede op så hun på ham idet han atter satte sig ”Hvorfor gjorde du det der?” spurgte hun roligt og så afventende på ham, det virkede alt andet end logisk at banke hovedet ind i et træ, intet fornuftigt væsen ville gøre den slags uanset grundladet.
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 22:11:08 GMT 1
"Det var det eller prøve at finde Okume og du ville fortælle mig noget så fortæl mig det du ville fortælle mig det før jeg om bestemmer mig" han sagde det i en meget utålmodig han havde det svært med at blive siddende og vente på hun ville fortælle ham det og han overvejede meget stærkt på han skulle gøre den tredje mulighed han havde ikke havde sagt var at prøve at få hende til at sige hvor Okume var henne
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 22:17:08 GMT 1
Hun hævede det ene bryn ganske let, det var slet ikke et ordentligt svar men fint, siden han ikke var fornuftig nok til at give hende et ordentligt svar måtte hun snakke med ham på en anden måde. ”Du ved vel jeg ikke bare forsvinder fordi hun går? Jeg har fået til opgave at hjælpe dig, det betyder at jeg skal hjælpe dig og forsvinder først når min opgave er fuldført” hvorfor skulle hun ellers være stødt på ham? Gudinden havde nok sine planer og ideer. ”Berus, din vrede vil være skyld i manges lidelse hvis du ikke lærer at styre den, du ønsker vel ikke at skade din søster? Det kan du nemlig godt komme til hvis du ikke passer på” svarede hun roligt og satte sig tættere på ham. ”Her kommer jeg ind i billedet, jeg vil forsøge at hjælpe dig af med den vrede du har så svært ved at styre” hun tav og så afventende på ham.
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 22:33:41 GMT 1
Han blev lidt mere rød i hovedet og sagde "selvfølgelig jeg gik igennem alt det for at beskytte hende fra verdens ondskab så hvordan har du tænkt dig at gøre det" han troede ikke på hun kunne gøre noget mod hans vrede og så på hende og sagde "eller bare gør det så jeg kan komme videre"
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 10, 2012 9:52:49 GMT 1
Hun rystede på hovedet af ham ”Nej du gjorde det fordi du ikke troede hun kunne passe på dig selv, du er hendes bror ja, men hun har ikke brug for at du vover over hende konstant, vis at du stoler på hende, ved hun kan klare sig. Det nytter ikke at låse hende inde og tro at du beskytter hende på den måde” svarede hun og skød dog dette til side. Det var ikke hans søster de skulle snakke om, men ham ”Gøre du det her for min skyld eller for at slippe væk? for hvis du gøre det af de grunde så er det allerede en forkert start” hun placerede blidt sin ene hånd på hans. Hendes hånd var meget blød, dog en anelse kølig.
|
|
|
Post by berus on Feb 10, 2012 14:22:52 GMT 1
Han så ned i jorden og sagde stille "hun har aldrig ville bruge våben så jeg ville lære at kunne beskytte hende til en mand hun ville giftes sig med som kunne beskytte hende bedre end mig men jeg har aldrig tænkt at holde hende fanget" han så kort på hendes hånd da hun lagde den på sin hånd den var varm og sagde "prøv at se det fra min synspunkt en fuldstændig fremmede kommer hen til dig og personen sagde han ville hjælpe ville du så tro helt på" han tog sin hjelm at så Nireksa kunne se hans tatoveringen på hans pande hvor der stod sclavus
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 10, 2012 16:07:47 GMT 1
Hun smilede blidt idet hun svarede ham ”Ja men hun er elver, ikke helt forsvarsløs og desuden kan hun næppe finde en mand hvis du hænger over hende hele tiden og skræmmer folk væk bare de kommer i nærheden” svarede hun blidt. da han fortsatte smilede hun forstående ”Jeg ved godt det ikke er let, men jeg ved ting om dig som kun du ved, hvor skulle jeg vide disse ting fra hvis jeg ikke havde været gudindens sendebud. Berus, jeg er ikke bare en engel, jeg er en ærkeengel, det vil sige at jeg er den ældst og visest af mine slags, jeg blev skabt på samme tid med jorden og har været her siden… jeg er ikke i stand til at lyve overhoved da alt der forlader mine læber er sandhed og i gudindens navn og ønske” hun tav, aede ham blidt på hånden inden hun tog sin hånd til sig og lod den hvile slapt på skødet.
|
|
|
Post by berus on Feb 10, 2012 17:15:49 GMT 1
berus lagde sig ned og så på himlen og sagde "som en klog mand sagde en gang hvis du ikke ved hvad du skal gøre eller tro så skal du få beviser for det er rigtigt så vil stille et spørgsmål hvis det er i orden" han lå og tænkte på hvad han skulle stille som spørgsmål men han havde to spørgsmål men han kunne ikke vælge hvad for et han skulle tage og han ville også vide om hun ikke havde noget imod det
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 10, 2012 18:39:54 GMT 1
Hun fulgte ham med blikket da han lagde sig ned, og da han pludselig bad om beviser blinkede hun forundret. Et smil gled dog over hendes læber ”Du må stille lige så mange spørgsmål som du lyster, jeg er her for at besvar dem” svarede hun med et venligt smil men dog uden at flytte sig eller gøre mine til det. Hun betragtede ham fuldkommen roligt of afventende, at han tidligere havde taget sin hjelm af havde ikke afslørede noget hun ikke vidste var der.
|
|
|
Post by berus on Feb 10, 2012 18:55:10 GMT 1
berus satte sig op og så alvorligt på Nireksa og sagde "godt to svar og hvis jeg finder svarende er tilfredsstillende så vil jeg lytte til dig" og lige da han sagde det kunne han mærke han var blevet sulten og sagde "tre spørgsmål nummer et hvor kan vi få mad spørgsmål nummer to hvad betyder det ord på min pande og tre hvad kan jeg blive andet end en kriger"
|
|