|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 21:17:34 GMT 1
Da han var faldet ned og sat sig under et ad de ødelagte træer bevægede hun sig forsigtigt hen til ham, satte sig roligt ned overfor ham og tog hans hænder blidt i sine. De var helt blodige, og bløde stadig. Roligt så hun sig omkring "søSe dig omkring.. Se hvad du har gjort.." sagde hun og vendte atter blikket mod ham. |
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 21:32:58 GMT 1
Han så ikke op og sagde "jeg ved det tror du jeg er glad for det glad for at vide at du kan gøre så noget eller du kunne komme til at skade nogle som du holder af og det kommer fra noget du for mange år siden men minderne er lige så tydeligt som om det var i går" og tog sine hænder til sig selv
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 21:39:40 GMT 1
Hun smilede blidt til ham "Jeg ved du ikke bryder dig om det, men jeg kan ikke trylle din vrede væk.. Du må hjælpe mig.. Samarbejde så vi kan udrette noget.. Sammen" sagde hun blidt lod ham tage sine hænder til sig men flyttede sig ikke.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 21:56:54 GMT 1
Han rejste sig op og så kort på hende og sagde "hvordan at trække vejret det hjalp jo ikke dig lige før det var kun min ære følelse som gjorde du ikke du var i to så hvad har du så at lyse ideer at tage mit eget liv måske" han begyndte at gå væk fra hende så han kunne tænke lidt over hvad han havde gjort
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 16, 2012 13:40:00 GMT 1
Hun rejste sig op ”Berus.. vent… ingen sagde at det ville virke for første gang, og det var bare en ide…” hun skyndte sig op foran ham og spærrede vejen for ham. ”Giv mig dine hænder” sagde hun roligt og dog med en fast stemme. ”Og gider du lade være med at snakke om at tage dit eget liv… hvor glad tror du dine forældre eller søster bliver for det? Ikke spore glade kan jeg forsikre dig om.. og lad mig heale dine hænder” fortsatte hun mens hun så på ham med et fast blik. |
|
|
|
Post by berus on Feb 16, 2012 14:05:15 GMT 1
Berus stoppede og sagde "det var bare en ide" flyttede sine hænder så hun ikke kunne nå dem og sagde "nej de skal heale at sig selv" han så lige så fast på hende som hun gjorde på ham han ville ikke have sine hænder heale det var ikke så alvorlige så det gjorde noget så han ville helst lade dem selv gøre det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 16, 2012 16:17:24 GMT 1
"En meget ubrugelig ide..." svarede hun og sørgede for at holde stemmen neutral om end det irriteret hende en anelse at han tog så let på sit eget liv. Da han nægtede at lade hende heale hans hænder tog hun sine hænder til sig "Fint, som du ønsker... men du skal vide en ting... jeg kan ikke hjælpe dig medmindre du ønsker at blive hjulpet..." fortsatte hun med en alvorlig tone i stemmen.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 16, 2012 16:48:16 GMT 1
Han så væk fra hende og sagde "nogle gange må man lade naturen gøre sine ting i stedet for gøre det tingene hurtigt og tror du virkelig jeg ville lade som om jeg ville hvad" han satte sig ned på jorden så hun ikke skulle tro han ville gå og så han sad behagelig når han skulle høre på hendes tale
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 16, 2012 17:09:31 GMT 1
Hun sukkede ved hans svar og rystede på hovedet "Du er virkelig stædig hva..." mumlede hun mest for sig selv, betragtede ham idet han satte sig og sukkede svagt endnu engang. "Naturen ønsker måske ikke at du tager dit liv... du skulle måske i stedet give dig til at bruge dine evner på noget bedre end at smadre dine omgivelser" svarede hun uden selv at flytte sig eller sætte sig.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 16, 2012 18:41:43 GMT 1
"Det var mine hænder jeg mente" sagde han opgivende og sagde lidt efter "på hvad det eneste jeg kan er at ødelægge ting uanset hvordan man forklare vil det stadig være at ødelægge og du er mere stædigr en mig" han gad næsten ikke at høre på hende mere men han blev siddende for at være høflig
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 16, 2012 19:06:56 GMT 1
"Aha... jeg er blevet skænket healende evner for at bruge dem.. ikke for at lade naturen gå sin gang..." svarede hun ganske roligt og et smil gled over hendes læber "Stædig ...? Mig..? Nej da.. jeg gøre bare mit arbejde" svarede hun ærligt hvilket jo ikke var løgn, hun gjorde bare hvad hun fik besked på, og det var at hjælpe ham.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 16, 2012 20:16:39 GMT 1
"Gør sit arbejde med en glæden eller en besættelse så kun er i historierne som kun dem der er flere tusinde af år gamle og naturligvis de to guder har du nogensinde holdt en fri bare et par dage" sagde han venlig og rejste op og sagde "bare fordi man har noget skal man ikke bare bruge det"
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 17, 2012 17:23:09 GMT 1
"Jeg blev skabt som den første engel, i modsætning til dig har jeg ingen forældre, ingen søskende intet familie. Gudinden er min moder, fader og alt der betyder noget.. at vise dig hendes vej og hjælpe dig er noget jeg med glæde gøre, ikke for at komme i historien, de fleste dage har jeg intet at fortage mig og selv jeg holder en pause..." svarede hun ganske roligt og med et venligt og nærmest overbærende smil på de fyldige læber. En brise legede blidt med hendes mørke hår, en brise der var så blid åg lun. "Nej det er rigtigt, men engang imellem skal de bruges..." svarede hun roligt.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 17, 2012 18:30:06 GMT 1
"Den som ikke vil i historien ender altid med at komme i den" sagde han drillende han lod bevidst være med at det hun havde sagt om hun ikke havde en familie men samtidig tale om gudinden som sine forældre og sagde "ja til ting noget som kan redde liv og ikke småting som mine hænder"
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 17, 2012 22:11:54 GMT 1
"Dine hænder betyder da en del.. for mig i hvert fald" svarede hun med en blid tone og folede hænderne foran sig hvor hun smilede mildt til ham. Hans tidligere ord rørte hende ikke, komme i historien eller ej, den eneste grund til at hun var der var for at hjælpe folk. Hun blev skabt til at hjælpe.
|
|
længe siden 
