|
Post by berus on Feb 14, 2012 19:36:32 GMT 1
berus grinede og rødmede lidt da hun strøg ham over kinden og sagde "det er jeg da men jeg vil jo være alene når du e gået så er jeg jo nødt til at tilkalde dig men du kunne måske hjælpe mig med at finde min søster" og rejste sig op og tog sin hjelm på og sagde en smule alvorligt "tror du virkelig nogle vil blive gift med mig"
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 14, 2012 20:06:38 GMT 1
Hun bemærkede at han rødmede hvilket blot fik hende til at smile inden hun tog hånden til sig og rettede sig op. Da han rejste sig op og sagde at han kunne hjælpe hende med at finde sin søster smilede hun drillende "Nej... jeg tror du skal lade din søster være i fred, hun vil næppe forstyrres af dig lige nu" svarede hun og blinkede drillende til ham. Da han spurgte om nogen da ville giftes med ham smilede hun blidt "Jeg tror at selv en engel ville giftes med dig, blot du lære at styre din vrede" svarede hun lettere drillende og dog med en alvor der kunne høres.
|
|
|
Post by berus on Feb 14, 2012 20:21:42 GMT 1
Han så på hende og sagde alvorlig "hvad laver hun og har det noget med dæmonen" han ville gerne vide det så han vidste om han skulle være bekymret for hende eller ej og samtidig hvis det var alvorligt kunne han se om det Nireksa havde sagt han skulle gøre hvis han blev sur at det
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 14, 2012 20:32:02 GMT 1
"Kære.. du er alt for bekymret, hun klare sig nok, lille er hun ikke længere" svarede hun ganske roligt hvilket da burde være svar nok for ham, mere kunne hun nemlig ikke hjælpe ham mere ad den vinkel. Hun så roligt på ham idet en brise roligt skød ind over dem, satte hendes hår og tynde silkekjole i bevægelse hvilket svagt fik hende til at gyse og vende blikket mod himlen hvor et svagt suk brød hendes læber. "Er der mere du ønsker af mig inden jeg går?" spurgte hun med en venlig tone hvor hun blot så afventende på ham for svar. Vingerne var endnu tæt ind til hendes krop, men hun glædede sig et sted til at sprede dem, hun nød nemlig at have vingerne spredt, de var så store at de tit føltes ret tunge at bære hvis de sad indtil kroppen, men hun havde oplevede at folk ikke kunne koncentrere sig om at se på hende når de var spredte.
|
|
|
Post by berus on Feb 14, 2012 20:56:13 GMT 1
Han prøvede at trække vejret men han slog alligevel på et træ og sagde "det virker ikke jeg har brug for noget af kunne koncentrere mig om" han havde fået en stor lyst til at hive hendes vingerne af til hun sagde hvad Okume lavede han slog et par gange mere på træ for at falde helt ned og så på hende og sagde "sprede bare vingerne"
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 17:25:30 GMT 1
At han pludselig blev vred kom da virkelig bag på hende og hun måtte rynke forundret på sine bryn. Hun kunne nærmest fornemme hans vrede der blusede op så pludseligt. ”Berus, se på mig!” hun trådte nærmere og greb fat den hånd han ville have brugt til at slå imod træet, hendes greb var fast men ikke noget han ikke kunne gøre noget ved eller vriste sig fri af. Da han sagde at hun kunne sprede vingerne gjorde hun det ikke, hun var fri og tog ikke imod ordre som sådan, men den måde han sagde det på gjorde hende langt mere utryg.
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 18:00:17 GMT 1
Han så på hende han havde stor lyst til at prøve at få hende til at fortælle ham så han kunne få at vide hvor hans søster var og hvad hun lavet og sagde hårdt "hvor er min søster og hvad laver hun med den dæmon" han kunne kun lige holde sin raseri tilbage men det var bare et spørgsmål om tid
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 18:21:28 GMT 1
Hendes blik fangede hans, så den vrede han rummede hvor hun blot trådte nærmere hen til ham "Tænk på noget andet, din søster klare sig... det har hun gjort uden dig og det kan hun gøre..." beroligede hun hvor hun tydeligt kunne se at han kunne springe hvert øjeblik det skulle være "Berus, tænk på en flod midt i en skov, et smukt sted som kun du kender og som gøre dig så rolig..." forsøgte hun ganske blidt.
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 18:39:35 GMT 1
Han sagde koldt "der er ingen af så nogen steder de steder så der er at den slags er min søster også så sige hvor hun er eller jeg vil hive dine arme af langsomt" han hev sin hånd til sig og tog fat i hendes arme og begyndte langsomt at hive i hende værd sin så han kunne få at vide hvor hans søster var
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 18:43:14 GMT 1
Okay han var ved at blive voldelig og det brød hun sig absolut ikke op. Hun tog sig ikke af smerten der langsomt begyndte at sprede sig i hendes krop hvor hun i stedet førte ansigtet helt tæt på hans "Fald ned... du sagde du ville gøre det for min skyld... er det ikke ligegyldigt hvor hun er når bare hun klare sig og har det fint?" svarede hun hvor hun rev armen til og stillede sig helt tæt på ham, hånden lagde hun forsigtigt over hans skulder hvor hun forsøgte at fange hans blik ved sit.
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 19:01:52 GMT 1
Han gav langsomt slut på hende og sagde "du har ret så gå nu før jeg prøver at få det ud at dig igen" og begyndte at slå på et træ igen så det ikke skulle gå ud over hende igen men han vidste hvis hun ikke kom væk hurtigt ville det bare starte forfra det ville tage et stykke tid før han ville falde helt ned igen
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 19:05:46 GMT 1
Hun sukkede idet han gav slip på hende og bad hende gå hvor hun trådte nogle skridt tilbage "Gå siger du? Jeg er her for at hjælpe dig af med den vrede, det er ikke at hjælpe hvis jeg går..." svarede hun og blev roligt stående "Desuden kan du ikke gøre mig noget" det var ikke helt sandt for hun kunne skam dø, men hendes gudinde ville nok give hende livet tilbage.
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 19:26:56 GMT 1
Han hev en gren af og kastede den efter hende og råbte at hende "bare gå din forbandede vej" han var ligeglad at hun ville hjælpe ham eller ej han ville bare rase ud nogen i nærheden så det ikke skulle gå udover nogle og han slog igen på træ og gik videre til det næste og slog den igen
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 15, 2012 20:47:03 GMT 1
Hun trådte til side for den gren han kastede efter hende og trådte nogle meter væk fra ham hvor hun valgte at stå og se på ham på afstand mens han rasede ud. Hun sukkede over hans opførsel men sagde i intet for hun havde noget hun ville vise ham når han engang tog sig sammen til at føre et normalt samtale.
|
|
|
Post by berus on Feb 15, 2012 21:00:57 GMT 1
Han blev et par minutter mere før han var faldet helt ned han satte sig under det træ han havde slået helt i stykker og han blødte lidt fra sine hænder han så ned i jorden og var sur på sig selv at han var så raseri og så ned på jorden han troede Nireksa var taget af sted
|
|