|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 8, 2012 19:28:58 GMT 1
Daisy havde været på endnu en rejse, efter at hun havde sluppet ud af kløerne på den mand der havde ejet hende og gjort hende til slave havde hun nydt sin frihed. Frihed var vidunderligt, desværre var manden død af en sygdom der havde ramt ham over vinteren og hun havde derved ikke haft mulighed for at frelse ham og visse ham lyset. Men sådan var det nu engang, guderne havde deres egne planer og det var hun fuldkommen klar over. Ved hans død havde hun opnået sin frihed, hun havde ikke kendt ham længe for han var blevet syg kort tid efter at han havde købt hende. Nu landede ærkeenglen på engen, lod sit blid glide rundt hvor hun nød synet af de skønne omgivelser. Hun var iført en let silkekjole der var ret løs og kun havde til formål at dække hendes krop, den var ikke spor tyk og en anelse gennem sigt om end den skjulte hvad den skulle. Åben var den ved ryggen hvor vingerne var fuldt synlige. De var ret store, større end en engels, ganske enkelt fordi hun var ærkeengel, og derved den første af sin slags. Daisy besad en skønhed og en aura af godhed som intet andet væsen besad, hun var skøn på mange punkter, men mange hadede nu alligevel den udstråling.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 8, 2012 19:59:18 GMT 1
berus lå under et træ og halv sov han havde været vågen hele natten for at se der ville nogle slave handlere prøvede at fange nogle mennesker eller nogle som kæmpede så han kunne få kæmpede lidt men der havde ikke været nogen han kunne have kæmpede med så han var træt han havde sin rustning så man ikke kunne se hans hud
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 8, 2012 20:08:16 GMT 1
Som altid kunne hun straks fornemme om der var andre i nærheden, og det var der. Hun spejdede rundt i området søgende efter denne person som befandt sig her. Hendes blik faldt på ham og dog var han ret langt fra hende og siddende under et træ. Hun lukkede øjnene og snussede forsigtigt ind, på den måde fik hun informationer om hvem han var og hvad han var, hvad han lavede, havde problemer med og ønskede at gøre. I løbet af kort tid vidste hun alt om ham, alt! Hun flyttede sig tættere på ham, at hun var landede her var med et formål, og så måtte hun adlyde sin gudinde. Hun nærmest svævede hen over jorden idet hun nærmere sig ham, lydløst og næsten ude at behøve at trække vejret.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 8, 2012 20:35:23 GMT 1
berus vågnede næsten helt op men han lod som ingen ting han havde på fornemmelsen at nogle kiggede på ham og det gav ham en masse dårlige minder fra den gang han var slave så han vendte sig så det lignede han sov og samtidig lagde sin ene hånd på sin lee som lå ved siden af ham sammen med hans tre andre våben en katana og to sværd men leen var den nemmeste at kunne lave kunne overraske den eller de personer som kiggede på ham
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 8, 2012 20:42:05 GMT 1
Hun bemærkede hans bevægelse, og fordi hun vidste at han ikke sov vidste hun samtidig at han var mistænksom overfor den mulige fjender der ville være over ham inden længe. Dette fik hende til at standse op "Vær hilset" hendes stemme brød stilheden der hvilede over engen, var stærk og dog feminin og blid, betryggende og venlig. Den aura der altid lå om hende lå der også denne dag, en aura af godhed.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 8, 2012 20:57:54 GMT 1
da kvinden sagde Vær hilset til ham satte han sig op og gabte så det virkede som om han havde sovet og så på kvinden og blev lidt rød i hovedet af hendes kjole og sagde som om han var lige vågnet og sagde "Vær hilset den dame er der noget særligt de ville med mig for ellers ville jeg lægge mig til at sove igen" han var stadig klar til at tage et af sine våben hvis kvinden ville prøve at angribe ham
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 8, 2012 21:02:53 GMT 1
hans rødmen var intet nyt for hende, for hun var van til den slags reaktion. Hun var skabt til at blive set på, beundret og nydt, hun var gudindens første skabning, og et prægateksemplar inden for sin race. Hun var et bevis på gudindens skønne skabelse. Hans ord bragte blot et varmt og mildt smil over hendes læber "Beruserukeru Shaffell, det er ikke pænt at lyve" sagde hun irettesættende. Lyve for hende kunne han ikke, hun vidste alt, så alt.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 8, 2012 21:18:07 GMT 1
Berus tog fat i sin lee og rejste sig op med at dreje rundt om så hans lees blad lige bag hendes nakke så han skulle dræbe hende hurtigt hvis hun prøvede på noget og sagde roligt "hvor kender de mit navn og at jeg løj lige før svar hurtigt ellers de vil miste hovedet" han ville gøre det uden den mindste tøven hvis hun ikke gjorde det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 8, 2012 21:26:11 GMT 1
At dræbe hende ville intet hjælpe, hun var engel, hun ville bare blive genfødt sådan var det. Da han stod bag hende sukkede hun svagt "Din vrede ender med at blive din ende..." lød hendes svar idet hun vendte sig om mod ham igen med en hurtig bevægelse, hun så roligt ind i hans brune øjne "På jorden bliver jeg kaldt Nireksa af jer jordborer... " hun spredte de ret store hvide vinger så han kunne se dem "Jeg er den første engel der blev skabt, og tjener for gudinden" svarede hun på hans spørgsmål "Jeg så dig blive født, jeg så dig vokse, jeg så dig blive til den du er..." alt det var sagt i ro, dog med styrke og autoritet.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 8, 2012 21:51:44 GMT 1
Han fjernede sin lee langsomt væk fra Nireksa og sagde "og hvis du havde set alt det så fortæl mig hvorfor du ikke" han vidste godt hans vrede en dag gøre det at med ham men han havde en masse af komme af med den ville ikke gå væk men han havde heller ikke fortælle det til nogen som helst om det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 9:46:19 GMT 1
"Hvorfor jeg ikke gjorde noget ved det? Hvis det er hvad du vil vide kan jeg kun sige at det skyldes at jeg ikke altid kan blande mig i folks liv, jeg gøre hvad min gudinde ønsker, og når hun tillader mig at blande mig.. gøre jeg det" svarede hun roligt, placeret hovedet en anelse på skrå mens hun så fuldkommen roligt og blidt på ham. "Lad os sætte os og snakke lidt" sagde hun derefter.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 14:48:35 GMT 1
"Det kan vi godt" sagde han mens han satte sig ned på jorden og lagde sin lee ved siden af ham så han kunne få fat på den og lagde armene over kors og sagde "hvad skal vi snakke Nireksa" han var faktisk ret nysgerrig hvad hun ville tale om selv om han ikke han ikke helt troede hvem hun sagde hun var
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 19:54:37 GMT 1
Heldigvis var han ikke vred og derimod rolig, da han satte sig folede hun de ret store vinger sammen og satte sig roligt foran ham med benene under sig og lod hænderne hvile roligt på lårene. Ved hans ord smilede hun et blidt og varmt smil "Vi skal snakke om dig... fortæl mig hvad der bekymre dig, jeg kan se der er noget der nager dig" sagde hun blidt, ethvert væsen havde vel noget det ikke var glad for, men hun kunne se noget ekstra ved ham, måske var det noget med hans søster, eller måske var det noget helt personligt.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 9, 2012 20:17:29 GMT 1
berus løftede et øjenbryn for at virke overrasket og sagde i en smule drillende tone " har du ikke allerede læst mine tanker så du burde kunne selv svare på det spørgsmål" han sagde det for at drille hende og sagde kort efter "er du sikker på din gudinde vil give dig lov til at hjælpe mig den her gang" han ville være helt sikker på hun ville gøre noget som helst før han ville sige det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 9, 2012 20:28:52 GMT 1
Hans latter gjorde hende intet, heller ikke den drillende undertone. Det var typisk jordborer og hun smilede blot af det. "Jeg læser ikke dine tanker kære, den slags spørger jeg om lov til inden jeg gøre" svarede hun blidt. Det var sandt, andet vidste hun bare om ham, hun kunne se det på ham men hun læste ikke direkte hans tanker. Da han fortsatte smilede hun et skævt smil "Min ven, min gudinde har sendt mig hertil for at hjælpe dig, såfremt du gøre det rette og ikke krænker eller skader nogen. Jeg er her for at hjælpe, ikke for at skabe problemer for andre, så fortæl mig hvad du tænker på" svarede hun blidt.
|
|
længe siden 
