|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 10, 2012 19:05:35 GMT 1
Hun lyttede roligt til ham, smilede venligt og svarede ganske roligt ”Det kommer an på hvad du vil spise, frugter?” hun pegede op på det træ de sad under ”Der er frugter der, men hvis du vil fange et dyr så er der en hjort og en hare i nærheden som du kan fange… med hensyn til dit sidste spørgsmål så kan du blive lige hvad du vil, du kan melde dig til hæren og være soldat, vagt eller general, du kan sætte dig ind i din families goder og lærer at styre jeres hjem og gods, du kan være rejsende.. ja der er en masse du kan være du kan frit vælge” hun holdt en pause hvor hun så på ham ”Og med hensyn til mærket på din pande, hvorfor vil du vide det? hvad vil det ændre på?” svarede hun spørgende. |
|
|
|
Post by berus on Feb 10, 2012 19:36:39 GMT 1
Han smilede til hende og sagde "jeg er nok den eneste levende person som ved hvad det betyder så jeg ved du taler sandt" og rejste sig op tog en frugt og tog et bid af den og satte sig ned jorden igen og sagde nysgerrig "skal du egentlig gøre alt hvad jeg siger" han var meget nysgerrig om det var sådan for sådan havde han forstået det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 11, 2012 16:02:41 GMT 1
Hun betragtede ham roligt i få sekunder inden hun svarede ”Slave, det er hvad der står” svarede hun roligt og uden at blinke eller foretrække en mine. Hendes blik fulgte ham idet han rejste sig op, tog en frugt og atter satte sig ned igen. da han fortsatte smilede hun skævt ”Nej, jeg skal hjælpe dig og retlede dig, ikke gøre hvad du siger” svarede hun blidt. hun ville ikke blande sig i hans gøren og laden, men fortælle ham hvad der var rigtigt og forkert og hjælpe ham med at følge gudindens vej. |
|
|
|
Post by berus on Feb 11, 2012 16:31:21 GMT 1
Han tog et bid af frugten og sagde lidt efter "okay hvad har du tænkt dig at give mig ideer for jeg kan komme af med min vrede" han så ikke på hende mens han sagde det og han spis videre at frugten og da han var færdig med den rejste han sig op og tog nogle flere frugter ned og satte sig ned og spiste langsomt at dem
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 12, 2012 14:46:36 GMT 1
Hun så i noget tid eftertænksom ud inden hun svarede "Du kan jo begynde med at lærer at trække vejret under situationer der gøre dig vred, ikke tage tingene så personligt og blot smile af folk der siger eller gøre noget provokerende" svarede hun behjælpeligt. Hendes blik fulgte ham idet han rejste sig op og fik fat i flere frugter.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 12, 2012 15:28:45 GMT 1
"Jeg kan prøve men jeg lover ingen ting" sagde han før han spiste frugterne alle han havde taget ned fra træet og sagde "og er det den eneste råd du har og nu" han kunne ikke rigtig se hvordan det kunne virke med at trække vejret i mod hans vrede han trække jo vejret næsten hele tiden så hvordan kunne det hjælpe
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 13, 2012 16:22:54 GMT 1
Hun rystede svagt på hovedet af ham "Du gøre ikke det her for min skyld, men for din egen... du skal ikke love mig noget men dig selv og de folk du holder af. Du skal kæmpe for dem ikke for mig... i sidste ende kender du mig jo ikke og så snart mit arbejde her er fuldført vil du næppe se mig igen" svarede hun ganske roligt, blidt og forklarende mens hendes blik hvilede på ham. Ved hans næste spørgsmål smilede hun "Ja for nu, opstår der en situation hvor du kan mærke du ikke kan klare det skal du bare kalde mit navn, så vil jeg være der for dig" sagde hun blidt til svar.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 13, 2012 16:49:03 GMT 1
Han smilede til Nireksa og sagde "det giver mere mening for mig at love det til den person som har sagt jeg skulle prøve det men er der sket noget med Okume" han ville gerne vide hvordan det gik med Okume og dæmonen for han var stadig ikke helt sikker på det gik så han ville det
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 13, 2012 17:11:12 GMT 1
Hun smilede skævt "Måske lyder det mest fornuftigt ja, men hvorfor vil du gøre det for min skyld..? Det vil da lyde mere realistisk hvis du gjorde det for en person du holder af..." svarede hun og holdt en pause hvor hun blot så ud i det blå "Hun har det udmærket, og har lige spurgt om han kan lære hende at lave mad..." svarede hun med et skævt smil.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 13, 2012 17:37:37 GMT 1
"Fordi når soldater lover de beskytte Nirelia fra fjender så er det jo til gudinden men de gør det jo for det meste for deres familie så jeg lover til den mest nærmeste ting eller væsen der er i nærheden og du må selv gætte hvad du hører under" sagde han smilene og han kunne forstille sig hvor stor fare dæmonen var i når han skulle prøve at smage Okumes mad
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 13, 2012 18:22:49 GMT 1
Endelig var hun ligeglad med hvorfor han gjorde det, eller om han gjorde det for hende eller for andre, det vigtigste var at han fik lært det, ikke for hendes skyld men for sin egen skyld. "Fint så, jeg føler mig næsten beæret" svarede hun lettere drillende. Hun smilede dog venligt, lod blikket kort glide rundt hvor hun nød synet af sine omgivelser, der var virkelig smukt.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 13, 2012 19:55:50 GMT 1
Han så en smule overrasket på hende og sagde drillende "så de højere magter har humor det må man næsten lave en historie om" han lagde sig ned og så op på himlen han vidste ikke hvad han skulle ellers sige til hende så han kunne se på himlen en til Nireksa sagde noget eller spurgte ham om noget
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 14, 2012 16:56:00 GMT 1
Hun blinkede ved hans ord men kommenteret det ikke, smilede blot roligt på ham i tavshed, hun havde intet imod tavsheden overhoved men hun måtte videre, desuden havde han ikke behov for hendes hjælp lige nu, mens der sikkert var andre derude der havde. "Nåh, jeg tror jeg må komme videre, men som sagt, du kan altid bare kalde, men husk... kun når du har brug for det" Hun rejste sig langsomt op og strøg hånden gennem det mørke hår.
|
|
|
|
Post by berus on Feb 14, 2012 17:40:31 GMT 1
Han satte sig op og sagde drillende "hvornår er jeg sikker på jeg har brug for din hjælp når mine forældre vil have jeg skal giftes med en med tre arme" han smilede drillende til hende for at se hendes reaktion på det han havde sagt han mente det ikke han ville bare prøve at se han kunne få hende til at miste fatningen
|
|
|
|
Post by Nireksa Daisy on Feb 14, 2012 18:58:35 GMT 1
Hun så roligt tilbage på ham og lod en latter bryde sine læber efterfulgt af en hovedrysten "Nej, når din vrede løber af med dig og du føler en behov for at slå løs på alt og alle... eller når du føler dig alene... " svarede hun blidt, bøjede sig ned over ham og strøg blidt hans kind i nærmest en kærlig gestus "Dine forældre vil dig kun det bedste, men du er vel mand nok til at sige din mening" sagde hun blidt.
|
|
længe siden 
