|
Post by Neimi Silvertung on Apr 2, 2012 18:13:11 GMT 1
Hun smilte som hun blev presset op af væggen og gengældte hans kys med længsel, selvom det måske ikke være lige så meget som hans men hendes øjne kunne nu ikke lade være med at glide i fordi hun stod og nød kysset, så de blev åbnet igen da han brød det igen. ”Jeg har ikke tænkt mig at gå nogen steder lige nu, ikke nu hvor jeg ikke behøver at gå og hvor jeg kan få lov til at rører ved dig igen” sagde hun roligt med et lille smil for det var nu en gang sandt, eftersom hun jo bare have ville rejse hurtigere fordi han ikke ønskede hun rørte ved ham og så havde hun ingen grund til at blive. Hun så lidt undrende på ham da han trådte væk fra hende så hun lagde hovedet lidt på skrå for at betragte ham inden hun bare trådte tættere på ham. ”Kom du skal ind og sidde i sofaen så du kan slappe af. Så laver jeg noget mad i mens” sagde hun roligt men han skulle jo passe en smule på, for hun havde egentlig besluttet i sit sind at hun ville vente med at rejse første gang til han var nogenlunde rask igen, så i mellemtiden måtte hun jo gå og pleje ham og sørge for han ikke lavede alt for meget, men det gav hende vidst også chancen for at lærer noget magi imens for der var jo ikke meget magi hvor man nærmest skulle bruge hele kroppen, dog kom problemet bare at hun ikke længere havde en stav, det havde hun jo ikke haft meget længe fordi hun egentlig havde efterladt den hos gambit.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 2, 2012 19:02:27 GMT 1
”jeg er ikke sulten” løj han stille men dog ikke særligt overbevisende inden han dog smilede og gik ind i stuen og satte sig i sofaen med en lille suk begrund af smerten i hans side *hvis jeg ikke var kommet til skade havde hun så stadig sagt sådan ? det finder jeg vel ud af” tænkte han stille for sig selv som han sad med lukkede øjne og hoved vendt mod loftet. Dog efter noget tid åbnede han øjne og gav sig til at rode i skufferne i bordet inden han fandt det han søgte. Han tog de mange lys fra skuffen og lagde på bordet inden han tog en falsk bund ud af den og afslørede et hav at stave som han i tidernes løb havde taget fra døende magikere eller dem han havde dræbt hvilket ikke var så lidt. Han tog dem alle op og lagde dem op bordet inden han lagde lysene tilbage og lukkede skuffen. Han lagde dem i orden efter styrke og så på dem ”en af dem må passe” hviskede han for sig selv da han var kommet i tanke om sit gamle løfte om at finde den helt rigtige stav og denne gang var han sikker på at den perfekte stav til Neimi lå i blandt de mørke stave der var meget forskellige af udseende og indhold. Han lod sine fingre glide hen over bordet og trak en den 3 stav fra højre en smugle frem samt den samme fra den modsatte side. Han kiggede lidt mere og tog de 2 i midten samt den der skulle være den stærkeste frem inden han tog de andre stave og lagde væk inden han igen lagde dem i orden så hun nu kun havde 5 stave at skulle prøve i stedet for de knap 20 der havde været før. Han sad roligt og ventede på Neimi og ville selv lade den finde den rette dog ville han gerne hjælpe hvis det blev nødvendigt eller hun ikke kunne mærke hvilken en var bedst.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 2, 2012 19:32:06 GMT 1
”Leo? Ikke flere løgne” sagde hun roligt men dog lettere bestemt for hun brød sig ikke om han løj for hende, og han måtte være mindst lige så sulten som hende selv for havde han egentlig fået noget at spise før han var gået på selvmordstogt? Det anede hun egentlig ikke meget af for hun havde jo sovet en del og været bevidstløs men hun regnede med han måtte være lige så sulten som hende. Andet sagde hun dog ikke som hun gik med ham, selvom hun gik i køkkenet i stedet hvor hun begyndte at finde nogen af tingene frem som hun kunne servere for ham og anrettede det på en tallerken for hun ville ikke lave noget særligt stort lige nu, så det bestod mest af alt af rester eller hvad hun ellers lige kunne finde der stadig var spiseligt, men hun tog sig alligevel lidt tid for at gøre det bare en smule fint alligevel, for hun elskede jo at lave mad og anrette det bare fint men lige nu måtte hun nøjes med det hun kunne finde, samt en mindre tallerken til hende selv for hun var alligevel lidt sulten endnu, specielt nu hvor hendes appetit var kommet nogenlunde igen. Da hun så havde anrettet det hele tog hun en tallerken i hver hånd og gik ind til ham i stuen med et smil over læberne som hun gik hen til ham og satte sig i sofaen ved siden af ham, for det her skulle egentlig nok blive hyggeligt, sådan nogen lune stunder foran en pejs var jo altid rare, dog så hun undrende på stavende for hun anede ikke ligefrem hvor de var kommet fra.”Hvem tilhører de så?” spurgte hun roligt som hun stadig sad med en tallerken i hver hånd indtil han ville tage den største fra hende.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 2, 2012 19:50:11 GMT 1
Til hendes ord om at han ikke skulle lyve havde han blot set skamfuldt ned i gulvet inden han var gået ind i stuen. Hendes spørgsmål fik ham til at se på hende som han tog imod tallerknen ”ikke nogen eller retter ikke nogen længere” sagde han stille med en stemme der sagde at han ikke ville gå i detaljer om det. ”jeg er sikker på en af dem vil passe perfekt til dig… men ikke hvilken en” sagde han roligt og gav tegn til at hun bare kunne tage dem hun ville prøve når hun ville. ”den der passer kan du beholde” sagde han med et lille smil inden han modvilligt tog en bid mad for selv om hans krop skreg efter mad så gjorde hans sind det modsatte så den eneste grund til at han tog maden var for at gør hende glad. Leonora sov stadig trygt og roligt i krybben med sin lille ulve bamse hvilket blot var godt da han mente hun havde brug for alt den søvn hun kunne få så hun undgik at se alle de humør svingninger han havde den nat. Han holdte sine øjne på Neimi som han langsomt tvang maden i sig dog uden at sige mere.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 2, 2012 20:03:34 GMT 1
Hun havde skam ment det med løgnene for nu var der jo ingen grund til at han løj for hende mere, nu hvor hun havde sagt hun ville blive og under hendes hukommelsestab havde hun da lært at læse ham nogenlunde igen for hun kendte ham jo så på nogen punkter nyttede det ikke at diskutere med hende. Hun så lidt undrende på stavende inden hun så lidt mistroisk på Leo, men valgte ikke at kommentere det med at de ikke længere tilhørte nogen, for det var jo lidt som det Jack havde gjort for mange år siden da han gav hendes første stav. Så hun stillede bare tallerkenen med mad på hjørnet af bordet for at studere de stave han havde lagt frem til hende, ”Hvordan finder man egentlig ud af hvordan en stav passer til en?” spurgte hun nysgerrigt som hun betragtede stavende for hun kunne ikke rigtigt vælge hvilken en hun skulle tage først, men hun måtte jo lige vide hvordan man afprøvede en stav først.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 2, 2012 20:15:47 GMT 1
”nogen gange ved man det når man rør ved den andre gange skal man prøve den først og hvis den så gør som du beder om uden at være for voldsom eller for svag til dine behov så skulle den gerne passe” forklarede han roligt og tog en bid mad mere. Det havde ikke været hans hensigt at lyve for hende men det var ren automatik at sige han ikke var sulten når folk snakkede om mad fordi at hans sind som regel altid sagde han var mæt. ”efter at have tømt sin talerken lagde han det fra sig lige det det Leonora igen vågnede og så over på dem mens hun mumlede for at få opmærksomhed. Leo rejste sig en smugle besværet og gik hen og samlede hende op inden han fik tilbage og satte sig med hende i favnen. Hun havde stadig bamsen i hånden som Leo havde givet hende før han gik i håb om ar hun ville kunne huske ham når han var død men dog nu hvor det havde ændret sig så han ingen grund til at tage den fra hende da hun i hans øjne så ud til at kunne lide den. Leonora så hen på Neimi og rakte de små arme ud imod hende ”jeg tror hun heller vil være sammen med sin mor lige nu” sagde han med en mild latter i stemmen dog stadig alvorligt som han så skiftevis mellem Neimi og Leonora.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 2, 2012 20:31:49 GMT 1
Neimi sad roligt og betragtede stavene som hun lyttede til det Leo sagde, for det var jo fristende at prøve dem alle sammen men hvis det gik lige så godt med dem som hendes anden stav ville hun jo nok springe et eller andet i luften, så det var måske det bedst at vente lidt med det, bare til hun var alene måske så der ikke rigtigt kom andre til skade end hende selv. Så hun så egentlig bare over på Leonora da pigen begyndte at pludre, men hun valgte dog ikke at rejse sig men tog bare hendes tallerken med mad fordi hun regnede med at Leo havde styr på den lille pige, selvom hun nok burde gøre lige mere fordi han var skadet. Hun så dog på Leo og pigen mens hun selv begyndte at spise af hendes mad, dog var hun lige ved at få noget galt i halsen da Leo sagde hun ville være sammen med sin mor, så hun måtte stille tallerkenen væk inden hun tabte den helt. ”Jamen jeg aner ikke hvordan man gør, jeg har kun holdt hende få gange i meget kort tid” sagde hun lettere chokket for hun anede ikke en gang hvorfor den lille pige overhovedet ville over til hende, så meget nærkontakt havde hun jo heller ikke haft med den lille skabning for den del havde hun jo overladt til Leo eftersom hun bare regnede med hun ville gøre mere skade end gavn på den lille pige.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 2, 2012 20:50:26 GMT 1
”prøv bare det sker ikke noget ved det” sagde han roligt og rykkede sig helt hen til hende og gav hende barnet i hånden ”støt hendes hoved… og hold hende tæt” sagde han stille som han førte hendes hænder for at hjælpe hende til at holde barnet helt rigtigt ”hun har brug for sin mor bare en gang i mellem” sagde han hviskende og strøg Leonora over hoved med en finger. Han nød hvad han så men vidste dog godt med sig selv at han ikke kunne forvente at Neimi ville tage sig ret meget af barnet men det gjorde ham ikke noget så længe hun var der. Han kyssede Neimi’s kind inden han rejste sig og gik ud i gangen. Han stoppede op der ude da et jag af smerte løb gennem hans krop og han langsomt gled ned på knæ mens han støttede sig op af muren. *kan jeg have fået nogen dråber af hans blod ?* tænkte han for sig selv som den eneste forklaring på den brandende fornemmelse i hele hans krop. Han vidste at nogen dråber ikke ville kun forvandle ham men blot give ham smerter og hvis han var meget uheldig en hård feber i nogen dage men han var overbevist om at han ikke havde kunne få mere end nogen dråber da han ikke havde kunnet smage noget da han havde bit Gambit. Han undertrykte et skrig af smerte da det der føltes som et indre blå tog til i styrke og han sank endnu mere sammen hun holdt oppe af en rystende hånd mod gulvet mens hans nu brand varme krop sitrede en smugle. Han ønskede ikke at Neimi skulle opdage det og håbede derfor at hun ikke havde hørt ham eller bare valgt at blive i stuen for det var fuldt ud hans egen skyld at han havde den smerte for havde han ikke bidt Gambit så voldsomt havde det aldrig kunne ske.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 2, 2012 21:23:51 GMT 1
Det var tydeligt at se på hende hun var ikke helt glad for det her og egentlig bare var generelt usikker på hvad hun skulle gøre og at pigen ikke ville gå i stykker eller noget, eftersom det var første gang hun egentlig tænkte over hvad hun lavede, men hun gjorde dog som der blev sagt selvom hun ikke var helt glad for han slap hende på et tidspunkt men hun skulle jo selv lærer at sidde med hende. Hun smilede dog stille da Leo hviskede at hun havde brug for sin mor bare en gang i mellem, så måtte Neimi vel prøve bare at tage sig en smule sammen og bare bide det brændende ønske om at det havde været Leos lille pige hun sad med, men igen så havde hun da et minde om tiden med Gambit i form af en lille fin pige, der nok skulle ende med at have Leos personlighed. Hun sad roligt med pigen og vuggede hende lidt da Leo rejste sig for at gå ud i gangen, selvom hun ikke ligefrem anede hvad han skulle derude, så hun så undrende hvad han egentlig skulle derude. Noget der fik hende til at rejse sig efter hun havde placeret Leonora mere behageligt og gik ud til ham for han havde jo ikke rigtigt sagt hvad han skulle, udover at efterlade hende med pigen helt alene. Det var dog et mindre chok der gik hende i møde da hun så Leo nærmest ligge på gulvet i noget der lignede smerter, ”Leo hvad sker der?” spurgte hun en anelse panisk for hun kunne jo ikke både støtte ham og holde pigen på en gang, så hun stod lidt og nærmest rokkede frem og tilbage, fordi hun tog et skridt frem men også et skridt tilbage fordi hun jo gerne ville hjælpe ham men hun overvejede også at tage pigen ind i vuggen igen så hun kunne få ham op i seng, noget hun egentlig også valgte at gøre til sidst uanset hvor meget pigen så end skreg men hun kunne jo få opmærksomhed efter, for lige nu var det vigtigst at hjælpe ham.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 2, 2012 21:35:57 GMT 1
Da han hørte hendes stemme hjalp den en smugle men kun meget kort inden han gled endnu længere ned og nu lå helt på gulvet i smerte selv om han prøvede at holde det tilbage. Han pev lidt da hen endte med at ligge sig på den forkerte side men ikke kunne flytte sig fordi det føltes som om der var ild i ham ”Hans blod” hviskede han stille som svar til hende gennem sine pivende lyde. Da hun kom tilbage for at hjælpe ham tog han imod det og før han vidste af det lå han oppe i den kølige seng dog hjalp det kun kort da han lå på ryggen inden det begyndte at blusse op igen hvilket kunne høres på ham. Det svage lys i rummet gjorde nu at man kunne se dampen rejse fra hans krop mens han forsøgte at dæmpe sine pivende lyde så meget som muligt selv om det nu stadig var tydeligt hvor slemt han havde det. Varmen fik det sår der langsomt var begyndt at heale til at springe op igen og forbindingen om hans ribben blev hurtigt rødt dog ikke så meget at det ville smitte af i sengen. ”du skal ikke se mig sådan” hviskede han og så på hende mens han forsøgte at styre smerterne uden held. Han havde en gang før smagt vampyr blod men det havde været en enkelt dråbe der kun gav ham milde smerter så han havde aldrig oplevede en størgere smerte end nu på trods af at han for lidt siden troede at sparket fra hesten ville have været toppen.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 3, 2012 17:49:58 GMT 1
Det burde hun egentlig have sagt sig selv, man blev jo forgiftet når man fik en vampyrs blod og skulle igennem et helvede af smerter, men der var jo ikke meget andet at gøre end at få ham op i seng. Hun blev dog ikke længe efter han var blevet lagt i sengen, for hun smuttede hurtigt neden under og over til det store hus hvor hun hentede hans søster, men det var nu kun for at hun kunne passe pigen. Efter Neimi var løbet tilbage til deres hus igen fyldte hun et fad med vand og nogle klude før hun tog en bundt forbinding i hendes mund så hun kunne have fadet i hånden, og gå nogenlunde ordentligt op af trappen, selvom hun dog vaklede lidt men hun skulle jo også balancere med vandet mens hun havde en smule travlt med at komme op til ham. Her stillede hun bare det egentlig kolde vand på natbordet og lagde forbindingerne ved siden af, så de var klar til når hun skulle bruge dem. Den ene kolde klud vred hun op og lagde på Leos hoved så den måske kunne køle ham lidt ned mens hun begyndte at fjerne hans tøj igen så han kunne blive mere kølet ned men så hun også kunne komme til de sår som var sprunget op for hun blev jo nødt til at lappe dem sammen igen og rense dem, hvilket hun gjorde til trods for hans piven og klagen, for det nyttede jo ikke, hun blev nødt til at gøre det selvom hun allermest bare havde lyst til at ligge sig ind til ham og vente på at hans smerter var ovre.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 3, 2012 18:06:47 GMT 1
Da Neimi forsvandt ud af døren igen sukkede han lettede og håbede hun ville blive væk da han hadet at hun skulle se ham sådan men dog kunne han ikke andet end at smile da hun alivel kom tilbage for at tage sig af ham. Den kolde kuld hjalp en smugle men som med så meget andet været det kun for noget tid. Han så hen på hende og sendte hende et taknemmeligt blik på trods af at han ikke selv mærkede det. Da hun begyndte at lappe hans sår sammen igen klagede han om muligt endnu mere højlydt og det var tydelidt at hvis han havde været i stand til det havde han skuppet hende væk men hans smerter var dog for store til det. Han havde lukket øjne i den tid hun ordnede hans sår for at kunne styre smerten og selv om hans klagen blev mindre højlydt var det dog stadigt tydeligt at han var i mindst lige så store smerter men at kroppen dog bare langsomt var ved at blive lammet af det som det havde været før med hans ribben. Han tog kluden af sin pande og åbnede øjne da hun var færdig med hans sår og hans blik lå på hende som smerten langsomt blev mindre og plantede sig som en høj feber i stedet ”undskyld” hviskede han stille uden rigtigt at være klar over at han havde sagt det højt. Han lod kluden falde ned på gulvet hvor det havde været hans mening at ramme skålen men han dog ikke formåede at gøre det da han ikke helt vidste hvor den stod. Et sted i ham ønskede han at hun ville ligge sig ved hans side på trods af at han stadig var brand varm og at varmen fra hende nok ikke ville hjælpe der men han vidste med sig selv at det ville kunne gøre ham mere rolig selv hvis han ikke ville indrømme det.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 3, 2012 18:57:54 GMT 1
Hans høj lytte klage hjalp ikke på hende, for hun blev jo nødt til at blive ved, selvom hun nu sendte nogen bekymrende blikke så det hjalp en smule at han ikke så på hende med klagende øjne eller noget, for det gjorde bare hun kunne vende hovedet hurtigere væk og lappe ham sammen, selvom det ikke var helt nemt fordi han netop var i store smerter og hun havde ikke ligefrem nogen eliksir at proppe i ham så de måtte bare tage den helt naturligt, ligesom med hendes fødsel for der havde hun heller ikke ligefrem fået beroligende eller noget. Da hun var færdig så hun lettere tilfreds på såret fordi hun ikke kunne gøre det bedre, men efter hun havde set lidt på såret så hun på ham fordi han igen havde åbnet øjnene, hun rystede bare på hovedet da han sagde undskyld eller egentlig forsøgte at sige noget til hende, Hun gik om på den anden side af sengen og samlede kluden op fra gulvet inden hun dyppede den i vandet igen for at vride den op, inden hun satte sig på sengekanten og lagde den over hans pande igen, inden hun stille strøg hans kind, for nu kunne hun ikke gøre meget andet end at vente på at de ville komme over. ”Sov Leo.. Sov og bliv rask” sagde hun stille for hun havde i sinde at sidde her hele dagen og natten igennem hvis det var nødvendigt bare så hun kunne skifte kluden på hans hoved. Stille begyndte hun at nynne for ham, så han kunne falde mere til ro eftersom hun ikke gik nogen steder men hun blev jo nødt til at sidde ordentligt så hun kunne skifte kluden når den begyndte at blive for varm.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 3, 2012 19:10:14 GMT 1
Da hun sagde han skulle sove rystede han på hoved ”Leonora” sagde han lavt og forsøgte at rejse sig uden held og lod sig modvilligt falde ned igen. Han tog stille hendes ene hånd da hun begyndte at nynne og lukkede øjne med et stille suk der viste hvor meget han var imod at skulle sove men dog åbnede han ikke øjne igen og efter noget tid gled han hen i en drømmeløs men urolig søvn hvilket kunne høres på hans hver trækning der blev roligere og mere kontrollerede. Selv om han lå der længe ja faktisk flere timer før han vågnede føltes det kun som få minutter. Han havde det en hel del bedre da han vågnede men havde dog stadig feber men langt fra så slemt som det havde været før. Han tog stille kluden af sin pande og huskede hvad der var sket da han mærkede varmen i sin krop og huskede det med et. Han så rundt på samme måde som børn gør efter et mareridt inden hans øjne igen falde på kluden i hans hånd uden at han sagde et ord. Om Neimi havde været der mens han sov vidste han ikke men dog havde han en ro der lod ham tro det.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 3, 2012 19:27:37 GMT 1
”Hun bliver passet af din søster” sagde hun roligt for at berolige ham en smule, men han skulle ikke tænke på pige lige nu for hun blev jo passet, så på et punkt fandt Neimi det egentlig rart at de havde Leos søster at bruge ind i mellem som barnepige eller healer, men det var også det mindste hun kunne gøre ifølge Neimi efter alt det søsteren havde budt Leo, det med at han dræbte for hende og sådan noget. Da Leo endelig valgte at sove, blev Neimi bare ved at nynne for ham i et godt stykke tid inden hun holdt op med det men hun holdt nu stadig hans hånd, så hun brugte den frie hånd til ind i mellem fjerne kluden fra hans pande for at gøre den våde igen og vrede den så godt op som hun nu kunne, men ind i mellem faldt nu en dråbe eller flere ned af hans sider men det måtte også bare virke kølende, for han svedte jo alligevel, det kunne hun da både se og lugte på ham, men hun sagde ikke noget i flere timer, så hun var godt stiv i kroppen da han endelig vågnede. Så hun smilte stille til ham men tog dog kluden fra ham da hun mente han havde stirret lidt for længe på den, så hun lagde den bare ned i fadet igen for det virkede ikke til at der var brug for den lige nu men kom jo an på om han fik et anfald igen.
|
|