|
Post by Neimi Silvertung on Apr 5, 2012 21:11:48 GMT 1
Hun smilede stadig sødt til ham ved det med han håbede hun en dag fandt ud af det, for det håbede hun da også for hun kunne godt bruge at få styr på hendes følelser igen, livet havde jo været så meget lettere da hun ikke havde så mange som hun havde lige nu. Hun havde sådan lyst til at daske til ham da han grinede af hende men hun gjorde det ikke fordi han bare ville føle mere smerte og det skulle jo ikke være meningen, men hun kunne ikke lade være med at smile lettere grinende. ”Men jeg gør det ikke fordi du er skadet” sagde hun lidt drillende for hun havde ikke tænkt sig at gøre det uanset hvad, om han så ville se det som en straf fordi han ikke ville have hjælp til at blive helet det måtte han så om, for det var jo en slags straf selvom hun ikke sagde det højt. ”Du er da bare så tålmodig med mig” hviskede hun dog stille men det var jo kun en god ting fordi hun ikke var god med folk er, var utålmodige eller bare stressede sådan for hun var selv en der tog tingene som de nu en gang kom og svar i hendes hoved ville ikke komme når folk krævede det, sådan noget ville tage tid. Hun gengældte dog hans kys på samme måde som før, men det var måske for at pirre ham noget mere eller bare tirre ham fordi hun nu gerne ville have han tog imod den hjælp som folk nu en gang tilbød.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 5, 2012 21:38:46 GMT 1
Hendes ord fik ham til at se kort ned med et smil inden han så op på hende igen ”er du ude på at straffe mig ? det er ondt” sagde han med en lille latter i stemmen og rystede svagt på hoved ”det er også oki jeg har ikke fortjent andet” sagde han med det samme smil om læberne inden han kyssede hendes pande blot for at lade hende vide at han accepterede at hun brugte hans skade som grund. Han kunne mærke hans ribben irritere ham igen men han nægtede at vise den smerte der gik i gennem ham i noget tid og forsvandt lige så hurtigt igen. Han lod igen sine fingre køre på hendes hals som han betragtede hende i stilhed i noget tid ”du burde få noget søvn hviskede han og nussede stille hendes kind uden at tageøjne fra hende samt uden at fjerne sit rolige smil der var rettede imod hende selv da endnu en mindre bølge af smerte gik igennem ham.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 5, 2012 21:52:07 GMT 1
Ved hans ord kom hun til at le for han havde forstået hentydningen. ”Hvis du ikke vil lytte så må du jo lærer på den hårde måde, og det er en skam for jeg har sådan en lyst til at være tæt på dig men jeg vil ikke give dig flere smerter” sagde hun roligt men dog med et lidt drillende smil, for man kunne godt se i hendes øjne at hendes tanker havde været i den retning men hun måtte jo styrer sig selv for ellers ville han komme til skade. Så de måtte bare begge vente til han havde det bedre og det ville nok vare flere dage men igen det gav hende tid til at slappe af og komme sig over fødslen. ”Det burde du også” hviskede hun bare igen for det burde han også og lige så snart hun vågnede ville hun finde en eliksir der kunne bruges så han ikke havde så mange smerter, det var lige meget om hun skulle en eller anden smart måde at få den i ham, for ned det skulle den selvom han ikke ville have noget form for hjælp.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 5, 2012 22:09:38 GMT 1
Hendes ord fik ham til at smile igen ”og jeg som troede du ikke var så ond” sagde han med letter i stemmen ”jeg skulle have hold mig fra de heste og i stedet løbet ind i et træ” sagde han med latter i stemmen der dog lod hende vide at han ikke mente det alvorligt men blot sagde det for sjov. ”men for dig ville jeg vente en evighed” sagde han og kyssede hende blidt. ”touche” sagde han med en mild latter da hun sagde han også burde sove inden han sukkede svagt ”sov godt min kære” sagde han hviskende inden han langsomt lukkede øjne i dog uden at falde i søvn men blot lyttende til hende og hendes åndedræt hvilket gjorde ham rolig og langsomt trak ham ned i en søvn der igen fik feberen til at stige dog ikke så meget som før men nok til at rasterne af giften fra blodet kunne forlade hans krop som han fik sovet ud håbende at det der var sket ikke var en drøm men at det var sket som han havde oplevet det.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 5, 2012 22:25:15 GMT 1
Neimi smilede lettere drillende til ham for det føltes egentlig godt at være lidt sig selv igen og drille ham. ”Jeg har skam altid været ond og nej du burde have holdt dig ude fra skrammer så jeg ikke behøvede at bekymre mig om at du havde ondt når jeg ville overfalde dig eller ikke” svarede hun bare drillende igen for hun kunne jo godt finde på at overfalde, sådan på forskellig vis for nogen gange var hun jo bare så glad at hun overfaldende folk i kram eller så havde hun lyst til at lege så hun ville kunne finde på alle mulige ting. ”du behøver ikke vente i evigheder for du har ikke en evighed” sagde hun lidt stille og bed sig kort i læben lige inden han kyssede hende, men det var jo sandt for han var dødelig og hun var nu udødelig, men igen det var også kun af den grund at hun stadig levede ellers var hun død af sygdom for et par år siden, og så havde de slet ikke haft muligheden for at ligge sådan her. ”sov godt min ulveherre” hviskede hun inden hun selv lukkede øjnene med et stille men glad smil over hendes læber. For de skulle jo sove selvom hun egentlig havde allermest lyst til at drille ham men han lukkede jo selv øjnene for at sove så hun gjorde det samme. Så langsomt gled hun bare ind i en drømmeløs søvn ligesom hun var vant til det, og ligesom hun helst foretrak det fordi der intet ondt kunne ramme hende når der ikke var nogen drømme. Der gik en del timer inden hun igen vågnede og til at starte med blinkede hun bare med øjnene og så dovent frem for sig, om Leo var der eller ikke vidste hun egentlig ikke, men lige nu skulle hun bare vågne lige så stille.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 5, 2012 22:50:32 GMT 1
”nej det har jeg jo ikke… men jeg venter gerne til det sidste øjeblik af mit liv” havde han hviskede inden han falde helt hen i sin søvn. Han var vågnet før Neimi og havde kravlede ud af sengen inden han var gået nedenunder og smidt sin forbinding inden han med en kuld vaskede blodet og nattens sved væk før han betragtede såret ved sine ribben mens han overvejede om han skulle give sin søster lov til at gøre det han ikke selv var i stand til. Han tog noget forbinding fra et skab inden han gik ind i stuen hvor hans søster allerede var vågen og sad i sofaen og kiggede efter ham han nikkede stille som han sagde noget inden han gik hen og satte sig ved siden af hende ”kun benene… hvis du kan ?” sagde han stille og lettere spørgene inden han lukkede øjne efter at have set hende nikke. Et højt klik lød efter hun havde svunget sin stav en en let snærren kom fra ham. Han sad lidt og så koldt på hende i ren smerte ”jeg kan ikke fjerne smerterne men det bør gå over meget hurtigere nu… dit ulveblod skulle også gerne hjælpe på det” sagde hun stille inden hun kyssede hans pande og forsvandt ud af døren og op til hovedhuset. Leo rejste sig lidt efter da han havde fået styr på smerten og igen bundet sig selv ind for at holde styr på det blod der kunne komme fra såret samt for ikke at vise det store nu sort lilla mærke der stod der hvor hesten havde ramt ham. Han gik hen til Leonora der var vågnet af hans knurren og så op på ham. Han tog hende roligt op inden han gik hen og satte sig i sofaen efter at have hentet en lille glas fra køknet som han med magi fyldte med den samme blod ligende væske som tidligere inden han tilbød hende det som hun roligt tog det til sig før han satte glasset på bordet og blot i stilhed så ned på hende med et blik der næsten fik det til at se ud som om de læste hinandens tanker selv om de ikke gjorde det.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 5, 2012 23:06:43 GMT 1
At Leo ikke var i sengen da hun vågnede, overraskende ham ikke for han lyttede jo ikke meget til de få ordre han gav og et af dem havde jo været han ikke skulle rejse sig fra sengen de næste par dage fordi sårene skulle have lov til at hele. Men hun bekymrede sig nu ikke rigtigt men lå bare og dovnende lidt i sengen fordi hun regnede med at han var nedenunder sammen med Leonora, inden hun til sidst måtte rejse sig for sulten begyndte at trænge på og hun mente selv hun begyndte at stinke så det var vel bedst med at få et bad`? En tanke der bare fik hende til at sukke som hun rejste sig fra sengen og strakte kort hendes krop, inden hun med trætte øjne så rundt i værelset inden hun til sidst overgav sig og gik ned i badeværelset hvor hun fyldte karret med nogenlunde varmt vand som hun hentede i spande så det tog lidt tid inden hendes bad var klart, men da det var gjort tog hun bare noget sæbe hen til karret samt et håndklæde så det var klart til når hun skulle bruge det. Derefter gik hun hen til en skammel hvor hun først lod kjolen glide ned inden hun pænt lagde den sammen oppe på skamlen, så den ikke ville blive våd. Håret satte hun kort op med et bånd inden hun endelig lod sig glide ned i vandet og bare sad tilbagelænet i karret med lukket øjne i noget tid fordi hun lige nød at blive vasket og få alt skidt, blod og alt muligt andet væk fra hendes krop. Hun sukkede stille som hun bare nød vandets rensende effekt inden hun til sidst måtte åbne øjnene for at tage sæben for at hun kunne vaske sig stille og roligt for hun mente ikke selv hun havde travlt og havde ikke ligefrem følelsen af at Leo var i farer eller der var andre problemer, så hun gav sig selv friheden til at slappe af. Efter hun havde sæbet sig ind og vasket sig lænte hun sig bare tilbage i karet og nød lidt duften af renhed, selvom hun nu hadede vand så kunne hun godt lide et bad ind i mellem, specielt når hun følte sig klam.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 6, 2012 1:31:58 GMT 1
Han hørte hende komme ned af trappen og ud i bad men sagde ikke noget. Efter noget tid med Leonora i sine hænder kyssede han hendes pande inden han gik hen og puttede hende i krypen hvor hun lagde sig til at kigge rundt uden at sove endnu men hun var dog på vej til det. han gik ud i køknet og stod lidt og så ud af vinduet mens han overvejede at fortælle Neimi at han havde fået sin søster til at ordne hans ribben eller om han skulle lade hende finde ud af det selv dog fandt han ikke et rigtigt svar hos sig selv så han lod det ligge. Han rodet i nogen skabe og fandt noget brød frem og noget tørret kød i skiver som han lagde frem inden han tog en håndfuld af kødet i strimler der lå en i en lille skål og som var magen til det han havde spist i jordhulen. Han gik ind i stuen og satte sig igen i sofaen hvor han gumlede lidt på kødet mens han ømmede sig lidt i siden for selv om hans ribben var healet havde han stadig næsten lige så ondt som før. Efter han var blevet færdig rejste han sig igen og gik ud i gangen til det hul han aftnen før havde lavet i den og stod lidt og pillede lidt ved det mens tankerne fra natten før strømmede gennem ham og han måtte se ned for at undgå at gøre hullet størgere dog slog han alivel blidt ind i det hvilket blot var for at skuppe tankerne væk. Han valgte at lade hullet være efter det og sank i stedet sammen på gulvet med ryggen op af vægen med hoved op af den og lukkede øjne mens han forsøgte at skuppe den sidste frustration og vrede ud af ham hvilket blev afsluttede med et suk og han igen åbnede øjne og så rundt uden at vide hvor længe han havde siddet på den måde i hans egen verden. Han lod sin ene hånd glide hen til siden og mærke på det ømme punkt hvor efter han så på sin hånd og sukkede irriteret da han fandt ud af at han havde blødt så meget i mellemtiden at han nu havde blod på fingrene. Han blev sidende lidt inden han med en smugle besvær gik ud i køknet og tog lidt vand fra en spand over i en skål og fandt en klud frem inden han med en sukken tog den eller nye forbinding af og lod den falde på gulvet inden han begyndte at rense såret forsigtigt og han vidste der at hvis Neimi så han uden forbindingen eller rørte ved ham ville hun ikke være i tvivl om at han havde fået ordnet sit ribben så i stedet for at binde sig selv ind igen valgte han bare at tørre området og ligge sig ind på sofaen på sin gode side mens han så hen på Leonora og blot ventede på at Neimi ville komme ind i stuen ved mindre hun havde planer om at gå hvilket han ikke ville have noget imod. Lyset fra solen der var på vej op lyste rummene svagt op og lydene fra fuglene udenfor kunne høres svagt i huset alene fordi der var så stille.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 6, 2012 11:10:29 GMT 1
Hun havde nydt stilheden, men hun havde godt været klar over at hun ikke kunne blive liggende her hele dagen, selvom det var yderst afslappende bare at ligge her så endte hun til sidst med at rejse sig fra karet og begyndte at tørre hendes krop, stadig stille og roligt fordi hun ikke havde travlt og det gav jo bare Leo tid til at tilbringe tid med Leonora inden hun nok selv ville blande sig og kræve noget af Leos opmærksomhed, for ærligtalt var hun meget dårlig til at dele på det punkt men hun måtte jo lærer at gøre det. Da hun langt om længe havde tørret hende krop tog hun igen natkjolen på, stadig med håret oppe i en knold fordi hun lige følte for det i dag. Hun endte med at gå med næsten lydløse skridt ud i gangen inden hun gik ind i køkkenet eftersom hun var sulten så hun gik bare derud hvor hun begyndte at lave noget bedre mad til sig selv end tørret kød og brød som hun kunne se Leo havde haft gang i, selvom det dog ikke blev noget mere fint end det han havde fået, men da hun havde lavet sig en lille skål gik hun roligt ind i stuen til Leo og så på ham med et stille sødt smil til ham inden hun satte sig på en stol så han kunne beholde sofaen for sig selv. ”Du er begyndt at bløde igen.” kommenterede hun bare inden hun begyndte at spise igen, for det var nu en observation, en som hun ikke rigtigt vidste hvad hun skulle gøre ved efterhånden for han ville jo ikke rigtigt have hjælp, og det eneste hun lige kom i tanke om at hun kunne gøre var at skifte hans forbindinger for hun kunne se han ikke havde noget på, men mon ikke det ville være godt hvis det fik lidt luft, så hun spiste bare roligt indtil hun var færdig, først der rejste hun sig igen og gik ud i køkkenet med hendes skål inden hun tog nogle nye forbindinger som hun gik ind i stuen med, for at give ham dem på, eftersom han blev nødt til at have dem. ”Det ser ikke godt ud” kommenterede hun bare til hans sår fordi det så ud til at der godt kunne komme betændelse i det men han ville jo ikke have noget hjælp.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 6, 2012 18:33:44 GMT 1
Da hun kom ind fulgte han hende med øjne og nikkede blot til hendes ord om at han blødte igen for han havde godt kunne mærke den smugle blod der igen var kommet. Da han så hende komme tilbage med forbinding satte han sig roligt op og lod hende gøre hvad hun ville selv om han havde ondt. Hendes ord fik ham til at se roligt på hende ”det føles heller ikke særlig godt… men det bliver da bedre hele tiden” sagde han og det var tydeligt at han talte om hvordan det føltes da det med undtagelse af ribbene der var rettede og healede så værre ud end dagen før. Han holdte øjne på hende og det svage smil ”der kan vel ikke være så slemt” sagde han med en svag latter i stemmen som han sad og ikke selv kunne se hvordan det så ud nu og at såret på trods af hvor meget han havde gjort truede med at blive betændt. Det var første gang i hans liv at han havde taget sig af nogen af sine sår for alvor og også første gang han lod andre hjælpe ham og han vidste at havde han ikke gjort det og havde været i sin gamle jordhule ville det have været betændt for lang tid siden men denne gang gik han imod sine normale vaner for at kunne tage sig af Leonora og for at Neimi ikke skulle bruge så meget tid på at tage hensyn til ham.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 6, 2012 18:56:28 GMT 1
Neimi satte sig på gulvet for at hun kunne ordne hans sår, mens hun i sit stille sind forsøgte at planlægge hvordan hun skulle få ham helet selvom han ikke ville tage imod hendes hjælp, men hjælpe det ville hun altså uanset hvad han ville. Hun så dog undrende på hans ribben da hun lige ville mærke om de skulle sættes på plads igen eller ikke, men de virkede jo helt normale som hun pressede dem stille. ”Har du fået hjælp?” spurgte hun undrende som hun så op på ham dog valgte hun ikke at se ham længe i øjnene inden hun igen koncentrerede sig om at forbinde hans sår igen, selvom hun ikke kunne lide synet af dem for det truede sådan med at blive betændt, så mon ikke hun skulle smugle noget beroligende ned i en drink eller hans mad for at han kunne falde i søvn og så kunne hun få søsteren til at hjælpe med at ordne det. ”Hvis vi ikke snart gør noget så vil det gå betændelse i det og det kan sprede sig til hele din krop.. Jeg ønsker ikke at miste dig fordi du er alt for stædig og stolt til at få hjælp” sagde hun stille for det var jo det der kunne ske i værste fald og det ønskede hun jo ikke ligefrem, ikke nu hvor hun havde sagt at hun ville blive hos ham, så skulle han altså ikke have den mulighed at forlade hende så hurtigt igen og da slet ikke på den måde, men hun kunne jo heller ikke bede ham om at blive malet.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 6, 2012 20:35:11 GMT 1
Hendes spørgsmål om hvorvidt han havde fået hjælp fik ham til at smile svagt ”ja jeg fik Sascha til det… ikke fordi jeg ville men fordi jeg troede det ville gøre dig glad at jeg fik den del overstået” sagde han og så lidt ned som om at han skammede sig over det selv om der jo ikke var nogen grund til det. ”så slemt kan det da ikke være ?” sagde han spørgende til hendes ord men efter at have set hende i øjne førte han hende op på sofaen og kyssede hendes pande og sukkede som var han både irriteret og lettet på samme tid ”hvis det virkelig betyder noget for sig så kunne jeg vel godt få hende til at ordne det” sagde han hviskende og så hende i øjne og det var tydeligt at han ikke havde lyst til at gøre det men dog ville gøre det for hendes skyld hvis hun virkelig ikke ønskede at han skulle lade sin krop ordne det selv. Han tog roligt hendes hånd og kærtegnede den blidt med nogen fingre mens han ventede på hvad hun ville svare dog så han ikke på hende men i stedet på hendes hånd.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 6, 2012 20:51:25 GMT 1
Hun kom til at smile stille da han sagde han havde fået hjælp for det havde da været en lille sejr for hende, det var jo ikke fordi hun var ude på at fjerne alt hans stolthed, men hun ville jo bare hjælpe ham og så måtte hun jo bruge alle midler når det galt om at få ham til at blive hel igen. ”Det er jeg også, men det bekymre mig lidt med de sår. Hvis du ikke helt vil have din søsters hjælp vil du så gå med til at vi bruger en eliksir der kan hjælpe med at rense det, så du ikke har så mange smerter?” sagde hun lidt stille da hun var kommet op i sofaen, for hvis han ikke ville have mere hjælp af søsteren så ville han måske være med på at bruge en eliksir i stedet bare så hun kunne være sikker på han ikke fik betændelse i det for hun brød sig nu heller ikke om at de sår hele tiden sprang op, måske skulle hun egentlig bare sy dem for en sikkerhedsskyld? Det ville måske hjælpe en smule med at holde dem sammen. Hun lagde stille hovedet imod hans ene skulder og lod panden hvile imod hans hals. ”Jeg vil jo kun dig det bedste” hviskede hun stille bare for at se om det ikke kunne overtale ham noget mere til at lade hende hjælpe der hvor hun nu en gang kunne og hun var jo ret god til at overtale folk til ting de egentlig ikke ville.
|
|
|
Post by Leonardo G.V.L.R on Apr 6, 2012 21:45:51 GMT 1
Han lyttede til hendes ord men afbrød hende ikke. Da hun lagde sig ind til ham lagde han den ene arm om hende ”hvis det gør dig glad så tager jeg gerne hvad som helst så længe det ikke er mere vampyr blod” sagde han dog det sidste med en svag latter i stemmen. Han nussede hendes hår med den frie hånd og dukkede stille ”det er lige før at hvis du ville have det kunne jeg også overtales til vampyr blod” hans stemme var fyldt med latter men dog grinede han ikke rigtigt. Han behøvede ikke at lyve for den del for det var nu sandt at han ville gøre alt hvad hun bad ham om for at gøre hende glad selv hvis det betød at han gik langt imod det han endelig gerne ville gøre.
|
|
|
Post by Neimi Silvertung on Apr 6, 2012 21:56:14 GMT 1
Hun lukkede kort øjnene da hun sad med panden imod hans hals. ”jeg vil bare have du er rask” sagde hun stille for det var jo alt hun gerne ville have, næsten koste hvad det ville dog rettede hun sig hurtigt op ved det sidste han sagde, så hun så lettere chokket op på. ”Ikke noget med at forvandle dig til vampyr.. Den del kan du godt glemme alt om, jeg har haft rigeligt med den slags at gøre” sagde hun dog lettere strengt for selvom han bare spøgte med det, så var det ikke ligefrem nogen tiltrækkende tanke for hende, selvom hun dog altid havde haft en tendens til at være tiltrukket af den race. Hun smilede dog lidt frækt efter hun havde sagt det med at han kunne glemme den forvandling men hun forsatte dog i en mere drillende tone ” desuden så holder jeg af at ligge ved siden af en varm rask krop”.. Hun lænede sig frem og kyssede ham blidt på kinden før hun bed sig i læben, men hun talte jo sandt for hun nød virkelig at ligge ved en varm krop og lytte til et hjerte der bankede, det var så beroligende som det nærmest kunne blive, men igen hun havde heller ikke meget imod med at ligge ved siden af en vampyr fordi hun i underbevidstheden vidste at personen var lige ved siden af hende.
|
|