|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 13, 2010 22:47:30 GMT 1
Det var en sen eftermiddag men som altid var der ikke travlt på hospitalet selvom der var kommet lidt flere patienter nu hvor krigen igen var startet. Så Ash var igen i gang med sin runde for at tjekke til de forskellige patienter som han undersøgte med stor ro og omhu, specielt vil de kønne kvindelige patienter dog prøvede han ikke på noget som han plejede men undersøgte dem bare og gik så videre til den næste.
De fleste patienter var dog bare folk med skrammer efter kampe så de skulle bare have nye omslag som han lod andre om at give dem, nogle af de unge lærlinge kunne godt klare det beskidte arbejde mens han tilså andre patienter.
Ash bar en hvid skjorte sammen med et par sorte bukser, dog lignede han alle de andre mennesker der rendte rundt for de havde jo ikke ligefrem nogen uniform så alle havde normalt tøj på.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 13, 2010 22:52:15 GMT 1
crys havde tvunget sig selv hen til hospitalet efyer som en vagt. havde fået brækket en af hendes riben på hende. da hun var lidt for flabet da de slåssede med kæppe. hun skulle jo aligevel også have fat i ash. efter som hun skulle se om hun kunne få nongle eliksire ud af ham. selom hun haede hospitaler pga der altid var en eller to der havde åbne sår. tvang hun sig selv inden for og kiggede vildt rundt. det tog hende ike lang tid før hun fik øje på ash. hun kunne huske ham efter han lille besøg hjemme hos hende forleden nat. og smuttede hurtigt hen til ham. "ash"sagde hun lidt stille.
hun haede sig selv for at skulle bede om hjælp det haede hun mere end noget andet. men hun kunne ike hele sig selv. hvis hun kunne ville hun sikkert skrige af glæde. hun havde været temmelig klog. hun havde et par lange bukser. og en langærmet trøje på for at dække alle sine sår og blå mærker. hun ville ike lige framst ha at alle så hun var et klods om bene.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 13, 2010 22:58:06 GMT 1
Ash så op fra en patient som han var ved at undersøge maven på for manden havde fået knivsår i maven og det skulle han lige tjekke hvor godt det var helet. Han så lidt undrende på crystal inden han pegede en anden over til at overtage hans arbejde som han gik hen og stillede sig foran hende med hænderne i siden "Ja deres højhed?" sagde han roligt mens han så hende i øjnene for han havde da lært at man ikke skulle kigge på en kvindes krop mere end højest nødvendigt. Han stod lidt og forventede hun skulle til at lave ballade selvom han ikke havde tid til at lege med hende nu så hun skulle have en grund til at han skulle spilde tid på hende.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:01:57 GMT 1
"mhm... er der ike et sted vi kan snakke alene?"spurgte crys kort. og skar en grimasse da hun kom til at ramme sig selv i siden. hun havde da lært ike at skriger hver gang hun brækkede noget. hun var jo temmelig kendt for at falde og brække håndledet. og hun skulle jo også lige bede ash om de der eliksir hvis han overhovede gad hjælpe hende. hun stolede enlig lidt på ham. eller hun respekterede ham mere end andre.
"og mhm undskyld for sidste møde... jeg var nok en del.... mhm uopdraget... jeg mente ike jeg ville gøre live surt for dig.. det har jeg sårn set heller ike tid til for tiden."sagde hun så. og fik en smule kvalme da hun patienten med knis såret. og kiggede med det samme ned i jorden.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 13, 2010 23:14:25 GMT 1
Han betragtede roligt hende og studerede hende for at finde ud af hvad hun ville. "Jo vi kan snakke i en af ene stuerne som er beregnet til nogle af de høje i samfundet" sagde han roligt men valgte ikke at kommentere det sidste for han stolede stadig ikke helt på hende men fordi hun var zills datter så gjorde han det for ikke at vække dronningens vrede. Han gjorde et tegn med hånden inden han selv gik i den retning for til sidst at føre hende ind i en stor privat stue til de højtstående personer men de kom meget sjældent så det var mest brugt til et afslapningsted for helerne eller sovested hvis de havde nattevagt på hospitalet.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:19:19 GMT 1
hun fulgte vildt hurtig efter ham for at slippe for at se på alle de syge. hun havde aldrig riktigt kunne klare at se blod. og kiggede lidt rundt da hun kom ind i rummet og hævede et øjnbryn. og kiggede så på ash igen. hun ville enlig godt havde haft han tilgav hende. men hun kunne jo ike tvinge ham til det. og skar igen en grimasse da hun ramte sit dårlige riben. og kiggede så lidt rundt før hun kiggede på ash"jeg er 1000 sikker på jeg har brækket et riben eller to"sagde hun og skar en grimasse igen da hun bevægede sig alt for forkert så hendes riben gjorde ondt. hun ville lige vente med at plage ham om eliksire til hun var sikker på de var bare en lille smule venner. "mhm undskyld igen for det forleden..... jeg vil bare ike sove af en enkel grund"sagde hun temmelig stille. hun havde haft maridt længe alt for længe efter hendes mening. hun haede inderligt at falde i søvn bare for at vognede af skræk.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 13, 2010 23:25:35 GMT 1
"Lig dem på sengen så jeg kan undersøge de ribben og de skal ikke tage dem af deres opførelse jeg er vant til at folk angriber med ord og fysisk" sagde han roligt og så afventende på hende, for nok kunne han lide smukke kvinder men dum var han altså ikke, så her var hun bare en patient som alle andre og ikke underholdning for han var jo i arbejde så var der ikke tid. "Hvad er deres grund til ikke at ville sove?" spurgte han roligt bare for at få hende til at tænke på noget andet end de smerter hun måske ville have så var det nemlig altid praktisk at snakke om noget fuldstændig andet.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:30:11 GMT 1
hun skar en kort grimasse da hun lagde sig på sengen som han havde bedt hende om. hun ville enlig ike fortælle ham om sine maridt. men et eller andet sted stolede hun nok på ham til turde sig det."jeg har meget... livlige drømme. der tidt skrammer livet af mig. så jeg ike riktigt tør sove.."sagde hun stille. de fleste havde sikkert maridt. men sikkert ikke hver nat. og ike som hendes. hun skar igen en kort grimasse i det hun kom til at trække vejret for tunge. og så så på ham."nej men jeg kunne godt havde opført mig lidt ortnligt du gjorde jo bare det min moder havde bedt dem om"sagde hun lidt forstående. "og min opførsel var altså ike oka..."sagde hun så lidt enig med sig selv. og kiggede så bare op i loftet uden riktigt at sige mere.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 13, 2010 23:47:44 GMT 1
Han ventede roligt til hun havde lagt sig inden han trykkede hende lidt på maven og så lidt på hver side for at finde ud af hvor det var galt henne af. "Hvad handler drømmene om?" spurgte han roligt selvom han ikke lige var specialist i det så gik det jo udover hendes søvn og det var jo en søvn han skulle give hende med eliksirer. "Jeg overlever deres højhed men det var da forfriskende at have lidt modstand fra en ung kvinde" sagde han roligt og sendte hende et lidt drillende smil bare for at hun ikke skulle blive plaget af hendes opførelse overfor ham ved deres første møde.
Han undersøgte hendes maveregion med kyndige hænder og meget rolig som han gav sig god tid til at undersøge indtil han fandt det rigtige sted, som han kunne se på hendes ansigt udtryk, dog trykkede han lidt for at se hvor galt det var.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 13, 2010 23:54:02 GMT 1
hun skar igen en grimasse og bed sig hårdt i underlæben for ike at hyle op. og gad enlig ike helt svare på hans spørgsmål. men så bare lidt på ham og sagde så."vand... koldt vand. ild. sne og regn.."sagde hun og prøvede at finde en måde at forklar det på.
"jeg ser de mennesker jeg holder af. eller respekter komme til skade. i går drømte jeg at min moder var fanget i et slags ildbur. mens en eller anden skikkelse stod og så på hende.... jeg nåede helt aldrig at se hvem det var før jeg vognede. før jeg vidste zill var min mor. var det mine pleje forældre jeg så både drukne og brande op.. og når det er sne. ser jeg mig selv. stå stille og hjælpe løs mens en.."hun tav man kunne tydeligt se på hende hun slet ikr brød sig om at fortælle om det. hun glæede sig slet ike til i nat når hun skulle sove. selom hun havde på fornemmeren at hun ike ligeframst ville sove.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 14, 2010 0:02:00 GMT 1
"For mig lyder det til at de er bange for at miste nogen de holder af til den modsatte side eller så er de bange for at miste dem selv hvilket sikkert kan ses i de personer de drømmer om." sagde han roligt for han lyttede da til det hun sagde selvom det ikke virkede sådan eftersom han undersøgt hende. han gik hen til et skab og tog noget forbinding eftersom han ikke kunne gøre så meget andet end at forbinde hende og så give hende eliksir der ville hjælpe med at hele hurtigere. Han gik tilbage til sengen og betragtede hende roligt "Ville de havde noget imod jeg løfter lidt op i deres trøje så jeg kan forbinde dem?" spurgte han roligt for han tog da hensyn specielt når han var i arbejde.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 14, 2010 0:05:52 GMT 1
hun skar en kort grimasse ved tanken om han skulle se alle hendes blå mærker."nej nej men ike et ord om mine blå mærker"sagde hun lidt advarende. hun havde allerede hørt nok om. dem efter hånden. og kiggede så igen på ham."nix er ike riktig bange for at miste mig selv. tror mere jeg er bange for at miste min familie. eller dem jeg enlig holder af"sagde hun lidt tænkende hun holdte enlig sjældent riktigt af nongle. udover sin familie holdte hun kun af mange få mennesker. hun kiggede igen på ham"meeen. jeg er skam glad for duh ike gav op. dengang du skulle ha den dumme eliksir i mig. men jeg er lidt skuffet over du ike stolede nok på mig til at give mig den riktige til at starte med så jeg slap for at orme rundt på gulvet"sagde hun med et svagt grin.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 14, 2010 0:24:27 GMT 1
Han trak lidt ligegyldigt på skuldrene da hun snakkede om hendes blåmærker "Jeg har tavshedspligt og behøver ikke at vide hvor mærkerne kommer fra, jeg behandler bare." sagde han roligt som han trak op i hendes trøje dog så den stoppede lige under hendes bryster for ikke at gøre hende vred. Han lagde forbindingen ved siden af hende inden han tog hendes hånd og hev hende lidt op selvom det nok gjorde en del ondt men han kunne jo ikke forbinde hende når hun lå ned. Da hun sad op så han roligt på hende efter havde taget forbindingen i hånden igen "Vær venlig at rejse dem" sagde han roligt for det var bedst at gøre det når hun stop op. "Alle er bange for at miste noget selvom mange ikke ved hvad før de mister det for altid" sagde han roligt som han begyndte at forbinde hende med rolige hænder og hele tiden holdt øje med det han gjorde som han sad på det ene knæ for at være i den rigtige højde. "Jeg regnede faktisk med de ville smide eliksiren i hovedet på mig lige så snart de fik den i hånden" sagde han roligt for det havde han jo egentlig regnet med hun havde gjort når hun havde været så stædig før.
|
|
|
|
Post by crystal on Mar 14, 2010 0:31:54 GMT 1
hun rejste sig op da han bad hende om det. og grinte kort"sårn er jeg ike... jo nongle gang. men jeg ser dig ike som en fjende eller noget. så jeg må hellere opføre mig ortnligt"sagde hun med et svagt lille smil. og kiggede lidt rundt før hun så på ham igen."jeg er ike så klog når det kommer til læger og sådan. såh duh har lige lært mig en lille ting"sagde hun med et svagt nuttet smil. det var ved at blive en dårlig vane for hende at smile nuttet til folk. selom hun enlig ike altid ville det."du har sikkert gættet hvorfor. jeg kan ike klare at se folk der er kommet til skade. eller bare at se blod. jeg kan klare det når det er mit eget. eller mine egne sår. men når jeg ser andres sår åbne. og sårn.. vil jeg bare besvime eller stikke af."sagde hun. hun havde det enlig altid dårligt med folk kom tilskade omkring hende uden hun riktigt kunne gøre noget for at hjælpe. det ville hun enligt heller aldrig kunne komme til troede hun da.
|
|
|
|
Post by Ash Demonheart on Mar 14, 2010 0:46:21 GMT 1
"Skulle ellers mene de så mig som fjende første gang vi mødtes" sagde han roligt for hun havde jo ville gøre skade på ham og alt muligt mens hun modarbejdede det han skulle gøre. Han kunne ikke lade være med at gengælde hendes nuttet smil med et skævt charmende smil for hans vedkommende. "Hvad så med at prøve at hjælpe nogle af dem der har sår, så overkommer de måske deres frygt?" spurgte han roligt for det var da en mulighed så kunne hun selv lære at hele hendes sår når det kom til stykket. Han bandt den sidste ende fast inden han igen trak ned i hendes trøje så man slet ikke kunne se hun var forbundet. "Jeg har en eliksir de skal drikke, det vil hjælpe på deres 2 brækket ribben selvom de nok ikke er helt helet før om et par dage, hvor de deres højhed skal tage den lidt med ro" forklarede han roligt som han rodede i sin trofaste taske efter den der skulle bruges men fandt den til sidst. Det var en sort flaske med små knogler på og et kranie øverst.
|
|
længe siden 
